Annonce
Tarm

Søndergaard og Vad igen på Christiansborg: Luftledningerne skal zigzagge

Herborg-borgerne Bent K. Søndergaard og Niels Henrik Vad var for sjette gang til møde på Christiansborg om højspændingsforbindelsen, der skal gå fra Idomlund til grænsen. Foto: Folketings-tv.
Fire professorer fortalte om de tekniske udfordringer ved at lægge højspændingsforbindelse gennem Vestjylland i jorden som kabler – og en af dem kom med en god idé.

Herborg/København: Bent K. Søndergaard og Niels Henrik Vads håb om at undgå master og højspændingsledninger gennem Vester Herborg var stadig eksisterende inden torsdagens høring på Christiansborg.

Her skulle fire professorer, en ekspert fra Canada og chefer fra Energinet kaste lys over muligheden for at lægge ledningerne i den kommende Vestkystforbindelse i jorden som kabler.

Men efterhånden som de uvildige professorer fra Aalborg og Aarhus Universitet og DTU erklærede, at det ikke er muligt lægge mere end 15 procent af den 170 kilometer lange højspændingsforbindelse i jorden, var det som om, at håbet blev begravet. Professorerne forklarede, at kabellægning medfører støj i strømforbindelsen, der kan få strømmen til at sætte ud og dermed true forsyningssikkerheden.

- Tesen blev lagt ned, når man bruger Energinets forudsætninger om, at Vestkystforbindelsen skal være klar i 2023, og at det skal være en 400-kilovolts-forbindelse. Det godt være, der vil være andre løsninger i 2025, men det har man ikke tid til at vente på, siger Bent K. Søndergaard.

Accepter du forklaringen om, at der ikke kan lægges mere end 15 procent i jorden?

- Man kan jo ikke lave om på fysikkens love.

Annonce

Sjette besøg

Søndergaard og Vads besøg på Christiansborg torsdag var deres sjette, siden de kastede sig ind i kampen mod masterne. Forud er gået to foretræder i energiudvalget, to ministersamråd, hvoraf det ene blev aflyst af folketingsvalget, dernæst en workshop, hvor de kom med input om borgernær inddragelse.

På torsdagens høring fik de en god idé med sig hjem. Professor Claus Bak Leth foreslog at lade højspændingsforbindelsen zigzagge mellem ejendomme, så den generer færrest mulige, i stedet for som nu at skulle trækkes i en nogenlunde lige linje.

- Rent elektrisk sker der ikke noget ved at lade ledningen zigzagge. Man kan flytte ledningen ved at lade den knække. Det vil koste lidt mere. Min idé er, at de borgere, der skal leve med ledningen, skal have størst mulig indflydelse på, hvor skidtet skal stå, sagde Claus Bak Leth.

Den idé er de to mastemodstandere klar til at gribe.

- Energinet går meget op i at, at det skal se godt ud i helheden, men det er set oppe fra luften. Ved at lade ledningen zigzagge i stor afstand fra de berørte ejendomme, kan man måske skåne folk fra de værste gener. Man kan køre ledningen en, to eller måske tre kilometer væk, hvor der er færre folk, siger Bent K. Søndergaard.

Han peger på, at Energinet vil trække ledningen langs Adelvej, hvor der er 15 husstande inden for 400 meter.

- Lad folk selv bestemme, hvor master og ledninger skal gå. Så bliver det en helt anden sag, mener han.

Niels Henrik Vad vil få ledningen cirka 180 meter fra sin bolig og vil modtage erstatning – ”lommepenge”, som han kalder det – mens Bent K. Søndergaard får ledningen længere væk, men får sin ”udsigt mod øst spoleret”.

Minister fraværende

Torsdagens høring i Landstingssalen på Christiansborg var indkaldt af energiminister Dan Jørgensen (S), der dog ikke var til stede.

- Energiministeren glimrede med sit fravær, hvilket er under al kritik. Utroligt, at han ikke har en halv time, når der er gang i et projekt til 11 milliarder, siger Niels Henrik Vad og sigter til VikingLink-forbindelsen til England, som kræver, at Vestkystforbindelsen opføres.

Bent K. Søndergaard tog ordet på høringen og argumenterede til fordel for varmepumper i stedet for Viking Link.

- VikingLink giver et tvivlsomt overskud, og varmepumper giver et overskud på 20 milliarder, men når Energinet skal vælge, så vælger de selvfølgelig den der involverer ledninger - uanset om det samfundsøkonomisk, natur-, miljø- og klimamæssigt en katastrofe I forhold til den anden løsning, sagde han.

Guldkorn

- Hele vores energiplanlægning er præget af små kasser, der hver især skal varetage deres eget lille område, i stedet for, at vi får en helhedsplan. Vi har ikke et system til at opsamle alle de guldkorn, som forskerne kommer med, siger Niels Henrik Vad.

Et af de guldkorn, de samlede op på høringen, kom fra professor Brian Vad Mathiesen, der pegede på, at vi bør bruge strømmen lokalt, så vi slipper for at transportere den over så lange afstande, som bliver tilfældet med Vestkystforbindelsen.

- Det rejser jo spørgsmålet, hvorfor vi producerer vindmøllestrøm i Nordvestjylland, når det ikke er her, vi har brug for den. I gamle dage havde man kraftværker i byerne, for der brugte man strømmen. Nu produceres strømmen ude ved vestjyderne, men det skulle være ovre i København, hvor man har brug for meget strøm, siger Bent K. Søndergaard.

Han og Vad forventer, at højspændingsprojektet kører videre.

- Energinet vil holde gaspedalen i bund. Man kan håbe på, at Energinet tager den til sig om at sno ledningen mere. Jeg tror desværre ikke, at energiministeren har rygrad at droppe VikingLink, siger Bent K. Søndergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Annonce