Annonce
Haderslev

Sønderjyderne kan sætte deres ungdom på museet

Museumsinspektørerne Lisette Juhl Hansen og Mariann Kristensen vil gerne have alt ind fra tidsperioden, men lp'er er særdeles velkomne, for dem har de en særlig idé med. Foto: Timo Battefeld

Museum Sønderjylland er på vej med en stor samtidsudstilling om 1960'erne og 1970'erne. Der er brug for borgernes hjælp.

HADERSLEV: Museum Sønderjylland er på vej med en omfattende udstilling om 1960'erne og 1970'erne og får brug for hjælp fra de mange sønderjyder, der har effekter fra de to årtier liggende derhjemme.

Museet opfordrer folk til at gå i gemmerne og finde lp-samlingen, sækkestolene, pladespillerne, skrivemaskinerne og køkkengrejet i de skarpe farver frem. Alle de effekter, der knytter sig til 60'erne og 70'erne.

Annonce

Det sker på de tre museer

Haderslev: Her er det største udstillingsområde, og her skal være fortællingen være de brede temaer: Privatbilismen, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, ungdommen og boformerne, som der også blev eksperimenteret med.Tønder: Her udgør Tønder Festivalen i sig selv en del af fortællingen. Ellers er det byggeriet og boliger, der bliver temaet. Husene fik børneværelser og gildesale. Der bliver formentlig opført en rummelig model af et parcelhus.

Aabenraa: Her får musikken plads. Jazzen mistede i disse årtier sin betydning for ungdommen, mens rockmusikken vandt frem. Museum Sønderjylland efterlyser tidens lp'er, men også sønderjyske bands.

Det gode liv

Det er første gang, at Museum Sønderjylland satser på en samtidsudstilling, og de tre afdelinger i Haderslev,Tønder og Aabenraa skal anvendes til udstillingen, hvor museumsafdelingerne får hvert deres tema.

Direktør for Museum Sønderjylland Henrik Harnow forklarer, at mens museerne er vel dækket ind med den tidlige historie, kniber det mere med den helt nye historie:

- 1960'erne og 1970'erne påvirkede alle sønderjyder. De sønderjyske købstæder blev omringet af parcelhuskvarterer, og velstanden sivede ind i alle hjem. Frem til energikrisen oplevede Danmark og vel hele Vesteuropa den største velstandsstigning nogensinde. Det prægede også forventningerne til det gode liv, siger Henrik Harnow.

Et ejerland

En fundamentalt afgørende forandring var, at Danmark i disse år blev en ejernation. Flertallet af danskerne blev ejere af deres hjem.

- Men den almene boligsektor spillede også en stor rolle. De almene boliger var fra begyndelsen tænkt til helt almindelige, danske familier, og der skulle være lys og grønne arealer mellem boliger. 20 procent boede her, siger Henrik Harnow.

Derfor vil Museum Sønderjylland også gerne have sønderjyderne til at finde og udlåne de fysiske minder, der har betydet noget for dem, og låne dem ud til udstillingen, der har fået arbejdstitlen "Sønderjyderne i 1960'erne og 1970'erne". Der bliver sat fokus på, hvordan måden at bo på forandrede sig, på musikken, der revolutionerede især ungdommens liv og på hverdagslivet herunder tøjet og fritiden.

Startskuddet lyder den 22. april i Aabenraa, men museerne fortsætter med at tage imod effekter frem til og med den 1. juni. Dog uden at forpligte sig til at udstille alt.

Udstillingen åbner til efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Kolding For abonnenter

JV-Panelet: Det mener vi om lukningen af Danfoss-fabrik, parkeringssituationen i midtbyen og resultatlønnede konsulenter

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

112

Lastbil ramt af bom i overkørsel i Ribe

Annonce