Annonce
Sønderborg

Syddanmarks bedste praktikplads: - Vores arbejde gør en forskel

Urinvejskirurgisk har vundet titlen som Sydjyllands bedste praktikplads for sygeplejersker. Foto: Timo Battefeld
På Urinvejskirurgisk afdeling i Sønderborg skal de studerende selv lære at tage ansvar og vurdere, hvad deres patienter har brug for.
Annonce

Sønderborg: - På min første dag, fortalte Sofie mig, at hun ville lære mig alt, hun ved om faget, fortæller Glenn Gandrup-Knudsen om sin vejleder på Urinvejkirurgisk afdeling på Sønderborg Sygehus.

Han startede i praktik den første september, og han har indstillet afdelingen til at være den bedste praktikplads for sygeplejestuderende i hele Syddanmark. Den titel afdelingen nu har vundet.

- Tiden og rammerne har været til, at jeg har kunne lære, alt det jeg ønskede. Og jeg føler, at jeg har lært så meget, jeg overhovedet kan, på den tid jeg har været her, fortæller Glenn Gandrup-Knudsen.

Fredag var han sammen med Kamilla Futtrup, formand for de Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS,) forbi afdelingen.

Sammen gav de blomster og et diplom til Sofie Kastberg Schupert, der er klinisk vejleder på Urinvejskirurgisk afdeling. Hun har fra første september været ansvarlig for Glenn Gandrup-Knudsens læring.

- Sofie og hele afdelingen har engageret sig. På nogle afdelinger kan studerende eksempelvis sidde for sig selv og spise frokost. Her er jeg blevet inkluderet som en del af holdet fra dag et, fortæller Glenn Gandrup-Knudsen.

Kamilla Futtrup fra SLS var sammen med den sygeplejerskestuderende Glenn Gandrup-Knudsen forbi med blomster og diplom. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Det er for fremtiden

- Jeg er jo enormt stolt og glad for, at vi har fået den her titel. Glenn kunne jo godt nøjes med sige til os, at det har været rigtig godt at være i praktik her, fortæller Sofie Kastberg Schupert:

Hun glæder sig over, at Glenn Gandrup-Knudsen har valgt at gå den længere vej og skrive en flot indstilling omkring afdelingen.

- Så kan jeg se, at det arbejde vi laver gør en forskel, fortæller hun.

I alt har 35 afdelinger fra forskellige sygehuse i Syddanmark været indstillet. For Sofie Kastberg Scupert er det vigtigt, at hendes studerende får så meget ansvar, de kan klare.

- Vi ser hinanden i øjnene på dag et, og så finder vi sammen ud af, hvad den studerende gerne vil nå at lære, fortæller hun.

I stedet for at give svar til de studerende, når de stiller spørgsmål, stiller hun ofte spørgsmål tilbage igen. Hun forsøger at udfordre dem til selv at vurdere, hvad patienterne har brug for og hvorfor.

- Det er ikke en tjeneste for dem eller mig, hvis jeg giver dem svarene. Når Glenn kommer ud på arbejdsmarkedet, er det bedre, at han ved hvorfor, vi gør noget eller ikke gør noget, fortæller Sofie Kastberg Schupert.

Annonce

Aldrig den lette vej

- Sofie lader mig aldrig tage den lette vej, fortæller Glenn Gandrup-Knudsen:

- Hun forsøger altid at få mig til at reflektere over løsningerne. Hun hjælper mig til selv at tage ansvar, fortæller han.

Ofte tager Sofie Kastberg Schupert tid til at trække de studerende til side og reflektere over arbejdsopgaverne.

- Det her arbejde er ikke noget, man gør med hænderne på ryggen. Så jeg forsøger hele tiden at få de studerende til at tænke over deres arbejdsprocesser. De kan følge ark, og de kan tage imod informationer, men de lærer meget mere, hvis de selv skal vurdere og træffe beslutninger, fortæller hun.

Glenn Gandrup-Knudsen er stadig i praktik hos Sofie Kastberg Schupert og urinvejkirurgisk afdeling. Det var ham, der nominerede afdelingen og sin vejleder til titlen som Sønderjyllands bedste. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Det vi leder efter

For SLS der kårer vinderen som årets bedste praktikplads er lige præcis Sofie Kastberg Schuperts arbejdsmetode det, de leder efter.

- Det er en praktikplads, hvor der er tid til at reflektere over arbejdsopgaverne. Og så er det vildt vigtigt, at nogen tager ansvar for praktikanterne, så de ikke ender med at stå og glo, fortæller Kamilla Futtrup, formanden for SLS:

- Og vores oplevelse er, at denne afdeling virkelig tager hånd om deres studerende, fortæller hun.

Glenn Gandrup-Knudsen er i prakik på afdelingen i en uge mere, før han vender tilbage til studie og færdiggører sin uddannelse i løbet af sommeren. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce