Annonce
Regionalt

Sønderjyllands plejehjem overholder krav om ventetider

Martin Martinsen er formand for Ældresagen i Haderslev. Han oplever, at hans medlemmer er tilfredse med kommunens plejehjem. Foto: Jacob Schultz
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ventetiden til plejehjem i seks af Sønderjyllands kommuner faldt i 2019. Nogle kommuner har oplevet stigninger og Haderslev Kommune gik fra fire til 53 dages gennemsnitlig ventetid.
Annonce

I flere år i træk har Danmarks Statistiks ansatte siddet med kuglerammer i hænderne og talt sammen på det danske samfund. En af deres statistikker er en årlig opgørelse af den gennemsnitlige ventetid i de danske kommuners plejehjem.

Her er et landsdækkende krav, at Danmarks ældre borgere skal tilbydes en plads på plejehjem senest to måneder efter, at de er blevet godkendt til den.

Haderslev Kommune var i 2019 den kommune i Region Sønderjylland, der havde den højeste gennemsnitlige ventetid. 53 dage. Formand hos Ældresagen i Haderslev Martin Martinsen ser dog lyst på kommunens plejehjem.

-Vi hører ingen dårlig omtale herfra. Vi har lidt over 6000 medlemmer i Haderslev alene, og jeg hører ingen klager, så her i området går det ganske positivt, siger Martin Martinsen.

Annonce

Rammer indenfor skiven

I Sønderjylland kan regionens borgere glæde sig over, at alle optalte kommuner, holder sig inden for kravet om maksimalt to måneders ventetid.

-Det er da vigtigt, at man ikke skal sidde i lang tid og vente, hvis man er alene. Nu er det sådan, at mig og min kone stadig kan underholde hinanden. Men at sidde alene kan være voldsomt hårdt, understreger formanden.

Ventetidernes udvikling fra 2018 til 2019.

Billund: Fra 48 dage til 28 dage.

Fanø: Fra 43 dage til 40.

Fredericia: Fra 36 til 43.

Haderslev: Fra 4 til 53.

Kolding: Fra 44 til 14.

Sønderborg: Fra 15 til 12.

Tønder: Fra 19 til 6.

Varde: Fra 29 til 41.

Aabenraa: 22 til 13.

Vejen og Esbjergs gennemsnitlige ventetider er ikke opgjort.

Han fortæller, at de mange tusinde medlemmer endelig skal give lyd, hvis de føler, at ventetiden bliver for lang.

-Man skal bare ringe, hvis man er utilfreds. Så prøver vi at gøre noget ved det, siger han.

Vejen – og Esbjerg Kommunes tal er ikke regnet med i tabellen. Danmarks Statistik udregner gennemsnittet, og tallene bliver sendt ind til kommunerne til godkendelse. Vejen Kommune har ikke kunnet opgøre tallene til ventelisten.

Hvor flere kommuner på Sjælland rammer over tærsklen, og Rødovre Kommune havde den højeste gennemsnitlige ventetid på 113 dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Næsthøjeste smittestigning nogensinde: De fleste kommuner rammes

Kolding

To elever mere i Alminde-Viuf er smittet med corona: Alle 9. klasser er sendt hjem

Annonce