Annonce
Sydjylland

Sønderjysk delegation kæmper imod afgifter på overskudsvarme

Det vurderes, at datacentre i 2030 vil forbruge en femtedel af det samlede strømforbrug i Danmark. Overskdusvarmen fra den indsustri alene vil kunne dække forbruget i 80-85.000 husstande. Arkivfoto: Bo Nielsen
Skatteudvalgets lovforslag L82 om beskatningen af overskudsvarme får kritik af en delegation, der består af sønderjyske borgmestre og repræsentanter fra energisektoren. Ifølge dem vil forslaget blot forværre mulighederne for at genanvende varmen fra datacentre.

Regionalt: En delegation bestående af sønderjyske borgmestre, Viborgs borgmester og repræsentanter fra energisektoren mødtes torsdag formiddag med skatteudvalget for at drøfte deres kritik af lovforslag L82, der skal ændre beskatningen på overskudsvarme fra eksempelvis datacentre.

- Vores intention er at få udvalget til at trække lovforslaget L82 tilbage igen, så de helt standser med at arbejde videre på det, fortæller Søren Schmidt Thomsen, der er sekretariatsleder i SEP Sønderjylland, der er en del af delegationen.

Tilbage i marts indgik alle daværende partier i Folketinget en politisk aftale, der skal sørge for at forbedre udnyttelsen af overskudsvarmen fra virksomheder og samtidigt forenkle reglerne på området. Skatteudvalget har derfor fremsat lovforslag L82, der fjerner en værdiafgift på 33 procent af det, som virksomheden tjener på varmen. I stedet for værdiafgiften, bliver beskatningen byttet til en fast mængdeafgift på den overskydende energi: 25 kr. i afgift per gigajoule varme.

Lovforslaget L82 er på denne baggrund blevet beskyldt for at forværre virksomhedernes incitament til at genanvende overskudsvarmen:

- De fleste steder i dag er situationen, at de virksomheder, der producerer overskydende varme, gerne vil give varmen væk gratis, men med lovforslaget vil der automatisk være en afgift, forklarer Søren Schmidt Thomsen.

Afgiften vil blive opkrævet af de fjernvarmecentre, der tager den overskydende varme til sig - og det vil i sidste ende blive dyrere for forbrugerne at genanvende overskudsvarmen, der ellers ville gå helt til spilde.

Annonce

Den kritiske delegation

Delegationen til foretræde torsdag den 16. januar 2020:

  • Søren Schmidt Thomsen, sekretariatsleder af SEP Sønderjylland
  • Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune
  • Henrik Frandsen, borgmester i Tønder Kommune
  • Hans Peter Geil, borgmester i Haderslev Kommune
  • Thomas Andresen, borgmester i Aabenraa Kommune
  • Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg Kommune
  • Kristian Brøns Nielsen, formand for Viborg Fjernvarme
  • Thomas Volder, formand for Datacenterindustrien

Tvivl om beskatningen

Ifølge socialdemokratiets skatteordfører og medlem af skatteudvalget, Troels Ravn, så er den nuværende værdiafgift af overskudsvarmen også mangelfuld:

- Den nugældende vederlagsbeskatning har i en lang række tilfælde givet anledning til tvivl om det endelige afgiftsniveau og også en vis tilfældighed i beskatningen. Den usikkerhed vil blive reduceret med de foreslåede regler.

- Motiveringen bag lovforslaget er, at vi får nogle fornuftige rammer, så vi kan reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent inden 2030, og at vi får nogle afgiftsregler, som er enklere og lempeligere, end dem vi ellers har haft, fortsætter Troels Ravn.

Delegationen, der forholder sig kritisk til lovændringen, fremhævede til torsdagens foretræde en udregning, foretaget af COWI på vegne af Energistyrelsen, som viste, at selv en afgift på 10 kr. per gigajoule ville umuliggøre udnyttelsen af overskudsvarmen fra et datacenter i Viborg. Den spildte varme ville være i stand til at dække 3-4 byer af Viborgs størrelse.

- Når der kommer folk, der har hænderne helt nede i mulden og siger, at det vil have en negativ påvirkning, så er det klart, at det gør indtryk. Vi lytter og går i dialog med Skatteministeriet på vegne af foretrædet i dag, fortæller Troels Ravn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce