Annonce
Aabenraa

Sønderjysk DF'er på vej ud: Viceborgmester overvejer et farvel

Ejler Schütt fotograferet fra sin plads i byrådssalen. Den forlader han formentlig med udgangen af 2021. Arkivfoto: Søren Gylling
Når kommunalvalget afvikles næste gang i 2021, vil Dansk Folkepartis Ejler Schütt være 77 år. Det "tenderer henimod, at dette er min sidste periode".

Aabenraa: Han er kendt for sine bastante udmeldinger og udtalelser. I læserbreve, på facebookopslag og i byrådssalen i Aabenraa. Men om lidt mindre end to et halvt år er det sandsynligvis forbi.

Viceborgmesteren i Aabenraa Kommune, Ejler Schütt fra Dansk Folkeparti, er formentlig i gang med sine sidste år som aktiv politiker.

- Jeg er frisk nok, og det kan være farligt at melde den slags ting ud for tidligt, for man kan miste noget af sin indflydelse, men jeg overvejer kraftigt, at det skal være slut. Det er ikke noget, som er 100 procent sikkert. Det tenderer dog henimod, at dette er min sidste periode, siger han.

Hvis viceborgmesteren gør alvor af de overvejelser, vil grænsekommunen få en ny viceborgmester med indgangen til 2022, efter at Ejler Schütt har siddet på den post, siden Venstres Thomas Andresen blev borgmester første gang efter kommunalvalget i 2013.

Annonce

Ejler Schütt

Født 19. september 1944. Han fylder altså 75 år om mindre end to måneder.

Ejler Schütt har været medlem af tre partier: Ud over Dansk Folkeparti gælder det også Det Konservative Folkeparti, som han brød ud af og dannede det, der blev kaldt Liberal Borgerliste, sammen med Jan Køpke Christensen.

I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 blev han ikke valgt til byrådet ved valget i 2005.

Har været medlem af DF siden 2006, og siden 2014 har han været viceborgmester i Aabenraa Kommune.

Ejler Schütt er gift med Karin, bor i Løjt Kirkeby, har to voksne børn og fire børnebørn, et på 17 år og trillinger på 9 år.

Desuden havde Karin og Ejler Schütt også en søn, der døde af kræft i 2012.

Svært farvel

Ejler Schütt erkender, at det bliver svært at sige farvel efter 30 år i lokalpolitik, for "det fylder meget i min hverdag", men der er jo noget med et løfte.

Et løfte, han har givet sin hustru, Karin, om at stoppe.

Faktisk lovede han for flere år siden, at han ville forlade politik ved valget i 2017, men han tog altså en periode mere, og ikke mindst af den grund har han nu blikket rettet imod udgangen.

- Jeg træffer beslutningen inden for det næste halve år. Politik er stadig meget interessant, jeg er fit for fight, men meget kan jo ske i løbet af kort tid, siger han.

En oplagt afløser

Skulle Ejler Schütt ende med at holde fast i sin antagelse om at ville kvitte sit byrådsarbejde, er det gode spørgsmål naturligvis, hvem der så skal være hans afløser. Og her peger Schütt selv på formanden for teknik- og miljøudvalget, Arne Leyh Petersen, der kom i byrådet ved valget i 2017.

- Det bør helt klart blive Arne. Han er kommet godt efter det, han håndterer sin formandspost fint, og han sidder også i økonomiudvalget, lyder begrundelsen fra den nuværende viceborgmester.

På spørgsmålet om, hvad Schütt vil bruge sin tid på, når han forlader byrådet, svarer han blandt andet rejser.

- De Vestindiske Øer og Australien står højt på min ønskeliste. Men også lidt sport og kortspil. I Tønder har jeg nogle gode venner, som jeg har spillet whist med i over 50 år, siger han.

Ejler Schütt i sin have i Løjt Kirkeby i forbindelse med sin 70-årsfødselsdag i 2014. Havearbejde er dog ikke hans favorithobby. - Havearbejde handler mere om pligt end lyst, siger han. Arkivfoto: Timo Battefeld
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce