Annonce
Navne

Sønderjysk familie i Japan: - Vi har en fod i Danmark hele tiden

Helle, Henrik, Markus og Ella Kohberg flyttede til Japan i august, hvor de skal bo i de næste to til tre år. Landet er ikke hårdt ramt af coronavirus, men har restriktioner som i Danmark, så alle planer om at rejse rundt og opleve landet er sat på stand-by, og familien opholder sig mest derhjemme. Privatfoto
I august flyttede familien Kohberg til Japan. Her havde de alle fire fået en god hverdag op at køre, da coronakrisen ramte. Efter ti uger med hjemmeundervisning, et delvist nedlukket samfund og de dertilhørende frustrationer har familien nu igen fundet rytmen i deres nye hverdag.
Annonce

Kobe: Når verden går i stå, kan det være svært at finde en ny hverdag i et land mange tusinde kilometer væk fra Danmark.

For familien Kohberg fra Aabenraa, som i august flyttede til Japan, har coronakrisen vendt deres nye hverdag lidt på hovedet. De var faldet godt til i byen Kobe lidt over en times flyvning fra hovedstaden Tokyo og havde fået hverdagen med job og skole til at køre, da coronakrisen ramte og lukkede skoler og varehuse og med anbefalinger om ikke at rejse til Tokyo.

I ti uger har børnene Markus på ti år og Ella på syv år nu været hjemme, og de kommer tidligst i skole igen i slutningen af maj. Henrik Kohberg kan ikke rejse til sit kontor i Tokyo, hvor der sidder en nyansat og godt kunne bruge chefens hjælp, og Helle Bols Kohberg har måtte opgive sit job i mandens firma for at blive hjemmegående igen.

- Det er dejligt, at vi kunne gøre det, for der har været frustrationer hos børnene i begyndelsen over ikke at kunne komme i skole. Vi kunne ikke finde rytmen i hjemmeundervisningen, og de savnede deres kammerater. Alle har brug for en hverdag, og lige pludselig var skolen her ikke som en fast base til at få hverdagen til at flyde. Vi er super glade for, at børnene går i en privat international skole, fordi de har kunnet tilbyde online undervisning. Det har de japanske skoler ikke kunnet, fordi de er gammeldags, og det har betydet meget. Der er også kommet den gode ting ud af det, at børnene har fået legeaftaler. Før gik alle hjem til sig selv efter skole og arbejde, men nu kommer børn med hjem til os og leger, og der bliver banket på døren, om de vil med ud og lege. Det er rigtig godt for dem, og nu har vi fundet en god rytme i hverdagen igen, fortæller Helle Bols Kohberg i telefonen fra Japan.

I den store verden

JydskeVestkysten Aabenraa har i den seneste tid talt med en række mennesker fra området, som nu bor og lever i forskellige lande ude i verden, hvor coronavirussen og smittefaren på mange måder sætter sit præg på dagligdagen.Vi har talt med:

  • Jesper Bank på Mallorca (lørdag den 28. marts).
  • Sofie Fink i Toscana (mandag den 30. marts).
  • Signe Birck i New York (onsdag den 1. april).
  • Knud Clausen i Shanghai (torsdag den 9. april).
  • Signe Kleemeyer Kiil i Vancouver (tirsdag den 14. april).
  • Bjarne Kragh i Canberra (mandag den 20. april).
  • Mia Pagh i Dubai (søndag den 26. april).
  • Louise Kaiholm i Skotland (mandag 27. april).

Annonce

En fod i Danmark hele tiden

Japan er ligesom Danmark ikke hårdt ramt af corona, og derfor minder familiens situation en del om den, som familier i Danmark lige nu går igennem med hjemmeundervisning, begrænset social kontakt, ingen oplevelser og rigtig meget tid derhjemme.

Derfor har familien Kohberg heller ikke på noget tidspunkt tænkt på at tage hjem til Danmark.

- Vi har det godt og bekymrer os ikke. Vi har ikke syntes, at situationen var slem, og hvorfor skulle vi tage hjem? Og til hvad? Vi har ikke noget sted at bo i Danmark, og det fungerer for os her med børnenes skole, så det har ikke været på tale, fortæller hun.

Men øjnene og fokus har været vendt meget mod Danmark de seneste måneder. Det er fra Danmark, at familien har fået deres informationer om corona, og de har også hver weekend sunget med på fællessangen i tv.

- Vi har en fod hjemme hele tiden og har fulgt meget med i det, der sker i Danmark og i resten af verden. Det var også via Danmark, at vi fulgte med i situationen med det krydstogtskib, hvor mange hundrede var smittede og derfor lå i karantæne nær Tokyo i to uger, for da var der ikke rigtig gang i noget her endnu. Der var i den periode, hvor de gerne ville have holdt OL, og hvor der ikke blev testet for corona, så da var der kun prognoser. Men da OL blev udskudt, steg antallet af smittede voldsomt, men i forhold til, at der bor 127 millioner i Japan, og vi bor tæt, så synes jeg ikke, landet har været hårdt ramt, fortæller Helle Bols Kohberg.

Annonce

Ingen masker giver lidt problemer

Det vildeste, familien har oplevet, var, da en bagerbutik i nabolaget blev ramt af corona og lukket, men ellers har de intet mærket til sygdommen ud over de restriktioner og anbefalinger, som de nu lever med i hverdagen.

- Der bliver skulet lidt til os, fordi vi ikke går med masker. Det gør alle herude, fordi det er en stor del af deres kultur, og man viser høflighed og pli ved at have dem på, når der florerer sygdom. Det giver lidt problemer, at vi ikke gør det, for folk tager ekstra afstand til os og kan finde på at tage et ekstra visir op, når de går forbi os. Men vi har ikke kunnet finde nogen masker, og jeg har tænkt, at det skulle nok gå uden, men det er jo os, der er kommet til deres land, og det ligger dybt i dem at tage maske på. Jeg kan også forestille mig, at børnene skal have masker på, når de skal i skole igen, så jeg må i gang med at finde nogen, forklarer hun.

Familien Kohberg i Japan

  • Familien Kohberg består af Henrik, Helle og børnene Markus på ti år og Ella på syv år. Henrik har to voksne sønner fra et tidligere ægteskab, som bor i Danmark.
  • Familien flyttede til Japan sidste år, da Henrik Kohberg sælger dansk design i Japan. Han har i mange år haft kontor i Tokyo og Kobe og har derfor rejst meget mellem Danmark og Japan.
  • Familien bor i Kobe, som Japans syvendestørste by med halvanden million indbyggere. De bor i en lejlighed på en ø uden for byen, hvor der bor mange udlændinge.
  • Det er planen, at familien skal bo i Japan i to-tre år.
Annonce

Tager en dag af gangen

Drømmen om at udforske Japan i weekender og ferie er lige nu sat på standby for familien, som kun tager på korte køreture i weekenderne for at komme ud i naturen. Et familiebesøg fra Danmark blev også aflyst, og her i uge 19, hvor skolebørnene i Japan har haft ferie, har familien også været derhjemme. Sommerferien i Danmark er også i fare, men familien tager én dag af gangen og ser, hvad der sker.

- Vi skulle have været i Danmark i seks uger for at se familien og holde ferie med Henriks drenge, men vores flybilletter er blevet annulleret. Vi lader tiden vise, hvad der er smart at gøre i den henseende, for det er jo heller ikke fedt at skulle i 14 dages karantæne først i Danmark og siden i Japan. Så går der lidt af det sjove af det, mener Helle Bols Kohberg.

Hun kan godt føle sig meget langt væk hjemmefra i denne tid, men alle fire er faldet godt til og har det godt og føler sig trygge, og det er det vigtigste.

- Vi har heldigvis ingen udgangsforbud eller forsamlingsforbud, så vi kan gå ud i parken og mødes med forældre og børn fra skolen, og vi kan køre ud i naturen eller udforske byen, bare vi ikke bruger offentlige transportmidler. Det betyder meget, siger Helle Bols Kohberg.

Den dag skolerne lukkede, pakkede familien bilen og kørte fem timer nordpå for at stå på ski i et par dage. I dag er de glade for, at de nåede den oplevelse, for siden er Japan lukket mere ned, og alle muligheder for oplevelser er lig nul. Familien bruger derfor naturen meget for at komme ud. Privatfoto

I ti uger har skolerne været lukkede i Japan, og det vil de være indtil slutningen af maj, er meldingen lige nu. Det betyder, at Markus på ti år og Ella på syv år er blevet undervist derhjemme, og det gav en del frustrationer i begyndelsen. Men nu har familien igen fundet en rytme i hverdagen. Privatfoto
Én af de gode ting, der er kommet ud af coronakrisen i Japan, er, at folk kommer mere ud i parkerne, da der ikke er forbud mod forsamlinger. Før gik alle hjem til dem selv, men nu mødes børn og forældre i parkerne og leger efter hjemmeundervisningen, og der bliver også lavet legeaftaler. For tiårige Markus har krisen også betydet, at han er kommet i gang med spille fodbold, da klubberne ikke er lukket ned. Privatfoto
Vejret er dejligt i Japan lige nu, så fritiden bliver brugt udenfor i parkerne eller i det område med bjerge, som ligger tæt på, hvor familien Kohberg bor. I den bygning, hvor de bor, er der også et træningscenter, og det bruger familien meget nu, hvor de er så meget hjemme. Privatfoto
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Smitten stiger i syv ud af ti kommuner i landsdelen: Nu er Tønder også over bekymrende grænse

Annonce