Annonce
Aabenraa

Sønderjysk film er Danmarks kandidat til nordisk filmpris

Ordene er få i Onkel, hvor en af de sigende scener er situationen, hvor den unge Kris (Jette Søndergaard) mødes med måske-kæresten Mike (Tue Frisk Petersen) på Ballum Slusekro og medbringer onkelen (Peter H. Tygesen) til stævnemødet. Foto: Per Arnesen
Frelle Petersens prisbelønnede sønderjyske hverdagsdrama Onkel er nomineret som dansk kandidat til Nordens mest eftertragtede filmpris, Nordisk Råds Filmpris.

TØNDER:  Den sønderjyske film Onkel af Frelle Petersen og producer Marco Lorenzen er Danmarks kandidat til Nordisk Råds Filmpris 2020.

Nomineringen blev offentliggjort tirsdag i sidste uge og betyder, at det stille sønderjyske hverdagsdrama med primært lokale amatørskuespillere på rollelisten står til at opnå endnu mere international bevågenhed. Onkel vandt 2019-hovedprisen ved Tokyo International Film Festival, Politikens Talentpris på CPH PIX og høstede smukke anmeldelser af de danske filmanmeldere.


Annonce

Jeg hører da folk sige, hvad skal den pris bruges til? Men det er jo et forsøg på at binde nordisk kultur sammen.


Nordisk Råds Filmpris regnes som Nordens mest eftertragtede filmpris.

Filmens instruktør, Frelle Petersen, som er vokset op i Styrtom ved Aabenraa, vandt tidligere i år en Bodil for bedste manuskript, ligesom han modtog JydskeVestkystens kulturpris 2020.

-  Jeg er meget overvældet og enormt beæret over at være nomineret til Nordisk Råds Filmpris. Det betyder meget for mig at følge i fodsporene på nogle af Nordens dygtigste filmmagere, og jeg er glad for, at en film, der er så manifesteret i et autentisk lokalmiljø, kan vække glæde, begejstring og genkendelse i andre dele af verden, siger Frelle Petersen i en udsendt pressemeddelelse i anledningen af nomineringen.

Det store i det små

Den danske kandidat er udvalgt af en jury blandt alle de danske film, som havde premiere i perioden 1. juli 2019 - 30. juni 2020. Den danske jury, som bl.a. består af DRs filmanmelder Per Juul Carlsen, motiverer årets danske kandidat således:

- I Onkel er alt småt – ikke forstået som ubetydeligt, ligegyldigt, bagatelliseret og banalt, men som alment, lokalt, ydmygt og rendyrket. Onkel ser det store i det små. I filmisk sammenhæng hører det bestemt til småtingsafdelingen, at en ung kvinde drømmer om at opleve verden, men samtidig føler sig bundet til den handicappede og ensomme onkel, der har opdraget hende. Men Onkel rammer netop de store følelser i et af livets mange små valg rent … renhjertet. Uden filmstjerner, med amatører, på en almindelig gård, på en lille dialekt i et glemt hjørne af fjerne Sønderjylland fortæller instruktør Frelle Petersen en historie med styrke til at ramme hele den store jordklode i hjertet.

Prisen

Nordisk Råds Filmpris uddeles i år for 17. gang, 

Prisen er seks gange tidligere gået til en dansk film, blandt andet i 2019, hvor Dronningen af May El-Toukhy vandt.

Filmprisen består af 350.000 DKK og gives til en film med en betydelig grad af forankring i den nordiske kultur, høj kunstnerisk kvalitet og kunstnerisk originalitet. 

Prisen deles ligeligt mellem filmens manuskriptforfatter, instruktør og producer.

Annonce

Fire konkurrenter

I kampen om at vinde Nordisk Råds Filmpris  skal Onkel konkurrere med fire nordiske film, som alle har modtaget nationale eller internationale priser.

Nordisk Råds Filmpris er kun uddelt 16 gange, men ifølge Per Juul Carlsen er målet, at den skal blive lige så betydningsfuld som Nordisk Råds eftertragtede litteraturpris.

- Jeg hører da folk sige,  hvad skal den pris bruges til? Men det er jo et forsøg på at binde nordisk kultur sammen. Og sådan som jeg ser styrken i den, er det jo en pris, som med årene skal finde en pondus, siger Per Juul Carlsen.

Årets vinder offentliggøres tirsdag den 29. oktober 2020 under Nordisk Råds session i Reykjavik.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Aabenraa

Nyvalgt medlem af den tyske forbundsdag får sønderjysk pris: - Jeg er fantastisk glad og beæret

Sønderborg

Mand stoppet i bil fyldt med over 100 kanonslag: Havde også ulovligt våben

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce