Annonce
Kultur

Sønderjysk humor er nu udkommet i bogform

Sven-Erik Ravn signerede bogen til mange af de fremmødte, her Siegfried Matlok. Foto: Lene Shannon
Er humor noget særligt på sønderjysk? Ja, mener Sven-Erik Ravn, der har samlet humoristiske fortællinger om og af sønderjyder i antologien "Sønderjysk humor - osse for danskere" Præsentationen af bogen foregik på Schackenborg Slot.

Bog: Bag på antologien "Sønderjysk humor - osse for danskere" står der en varedeklaration: "Osse for danskere betyder ikke, at sønderjyder ikke er danskere - vi er nok mere danske end danskerne - men blot at bogen med forventelig stor fornøjelse også kan læses og forstås af ikke-sønderjyder".

Sætningen rammer den underfundige og lune tone i bogen godt. Den er en samling af 36 tekster, der er skrevet af mennesker, der på den ene eller anden måde har en relation til området syd for Kongeåen. Sønderjylland, med sin særprægede historie, sprog og kagekultur.

Blandt skribenterne er lokal- og landskendte navne som Sven-Erik Ravn selv, Søren Ryge, Bertel Haarder, Frode Kristoffersen, Leif Maibom og Siegfried Matlok for at nævne et par stykker. Fortællingerne har mange forskellige emner og er enten skribentens egne oplevelser udi sønderjysk sprog og kultur, mødet med sønderjyder eller ønsket om selv at være det.

Annonce
Det var ikke særlig morsomt for en teenagedreng at høre sin mor med høj og tydelig stemme spørge teenagekammeraten, om han ville have en knepkage - og senere måske, om han ikke ville have en mere? Spurgt med en mine, der absolut ikke var generet af eventuelle associationer, for min mor kendte helt bestemt ikke ordet i anden betydning end som bagværk.

Om den navnkundige sønderjyske småkage, fra teksten "Skam over knepkagen" af lektor og forfatter Thomas Petersen

En alvorlig sag

Selv om tonen i bogen er munter, er bagtanken med at afdække den særegne sønderjyske humor mere alvorlig.

"Vores humor skal tages seriøst, for den afdækker vores mentalitet - og er dermed også identitetsskabende. Og det er en alvorlig sag", skriver Sven-Erik Ravn i bogens forord.

I sin tale ved torsdagens bogpræsentation, der foregik på Schackenborg Slot, afslørede Sven-Erik Ravn, at han jo nok var en smule beklemt ved muligheden for dårlige anmeldelser af værket. Især hvis nedsablingen kom fra de "de finkulturelle".

Men som han sagde:

- At blive skældt ud i Politiken er da ikke det værste, der kan ske.

En af bogens bidragydere er Solvej Aagaard, der i 1972 flyttede til den lille sønderjyske by Ballum sammen med sin daværende mand, der var noget så eksotisk som langhåret. Historien har da også fået titlen "Vi var sikkert studenteroprørere og narkomaner - så nu var det nok bedst at få døren låst om natten!".

Det er historien om intet mindre end et integrationsprojekt, der tog nogle år. Tilflytterne fik hjælp, hvad enten de ville eller ej, og da de flyttede fra byen nogle år senere blev det ikke vel modtaget.

- Den er ikke skrevet i ondskab, men for at vise, hvor vidt forskellige kulturer vi havde. Vi kunne jo lige så godt være flyttet til Afrika, siger Solvej Aagaard, der var med ved præsentationen af bogen.

Så hvad er sønderjysk humor? Sjov, det er, hvad den er.

Solvej Aagaard skriver i bogen om sin integrationsproces i den sønderjyske by Ballum i 1970'erne. Foto: Lene Shannon
Sven-Erik Ravn fortalte om bogens tilblivelse - også at det havde været en god oplevelse at arbejde sammen med både de professionelle skribenter og de ildsjælede amatører. Foto Lene Shannon
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce