Annonce
Aabenraa

Sønderjysk kommune hårdt ramt: Smittetallet er fordoblet på få dage

Covid-19 har for alvor gjort sit indtog i Aabenraa Kommune igen. Arkivfoto: Mette Christine Schulz
Antallet af smittede med covid-19 i Aabenraa Kommune er steget voldsomt inden for få dage.

Aabenraa: For knap en måned siden nærmede antallet af smittede med covid-19 sig det magiske nul i Aabenraa Kommune. Det lykkedes ikke helt, og nu har situationen ændret sig markant.

Siden i mandags er smittetallene mere end fordoblet. Tallene fra Statens Serum Institut viste i mandags, at der var 24 smittetilfælde inden for de seneste syv dage i Aabenraa Kommune. Torsdagens tal viste, at tallet nu er på 52. Alene inden for det seneste døgn er der kommet 13 nysmittede på listen, og det vækker bekymring på rådhuset.

- Vi følger situationen med stor alvor, siger Maja Gammelgaard, der er socialchef i Aabenraa Kommune.

Annonce

Det er ikke kun i Aabenraa Kommune, at smittetallene stiger, men den store stigning giver alligevel panderynker.

- Vi er optaget af, om det er nogle særlige grupper, der bliver smittet, eller om stigningen skyldes specifikke arrangementer. Derfor er vi også jævnligt i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, der også står for smitteopsporingen, siger Maja Gammelgaard.

Hovedsageligt de unge

Når en kommune oplever en voldsom stigning i antallet af smittede med covid-19, går Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigst muligt i gang med at undersøge, hvad der kan være årsagen.


Vi er optaget af, om det er nogle særlige grupper, der bliver smittet, eller om stigningen skyldes specifikke arrangementer.

Maja Gammelgaard, socialchef i Aabenraa Kommune


På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at konkludere, at det er et bestemt sted eller en bestemt begivenhed, der er årsag til smittestigningen i Aabenraa Kommune.

- Vi har ikke kunnet få dokumenteret, om der har været superspreder-arrangementer som eksempelvis i forbindelse med EM i fodbold, som har ført til større smitteudbrud. Det er ved at blive undersøgt, siger Maja Gammelgaard.

Socialchefen i Aabenraa Kommune kan dog godt pege på, hvem der hovedsageligt bliver smittet for øjeblikket, og hvor hovedparten kommer fra.

- Det er hovedsageligt de unge i Aabenraa by, der bliver smittet, siger Maja Gammelgaard.

Covid-19 er med andre ord endnu ikke et overstået kapitel, og derfor vil socialchefen også gerne gentage den opfordring, som danskerne efterhånden har hørt på i over et år.

- Jeg kan kun opfordre til, at man fortsat bliver testet, holder afstand og alle de andre gode råd, siger Maja Gammelgaard.

Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Ejere af brændt familievirksomhed: - Vi er fuldstændig i chok

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Erhverv

Længe ventet: Ribe får sin første sushi-restaurant

Kolding For abonnenter

Sommerserie: Benny Dall drømmer om Cuba, er vild med russisk 70'er-film og ser op til amerikansk forretningsmand

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aabenraa

Mand forlader sin bil i tomgang: Et kvarter senere var den forsvundet

Indland

Sønderborg indfører badeforbud efter fabriksbrand

Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

Haderslev

Sigtede for Damgade-drab skal forblive varetægtsfængslede

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Varde

Hærværksfolk på spil igen: Flere bilejere har fået dæk punkteret

Annonce