Annonce
Sønderjyske HH

Sønderjysk kurs mod slutspillet

Frederik Børm og SønderjyskE styrer mod en plads i slutspillet. Foto: Søren Gylling
SønderjyskE-træner Kasper Christensen mener, at hans hold har kurs mod slutspillet, hvis det holdet det nuværende niveau.

SØNDERJYSKE: For anden gang i denne sæson vandt SønderjyskE over KIF i en kamp, der var blottet for spænding. Efter 33-24 i Kolding kunne SønderjyskE-træner Kasper Christensen nøgternt konstatere, at hans hold aldrig var i alvorlige problemer.

- Jeg synes, vi er i total kontrol hele vejen igennem. Superflot start på kampen. Vi er perfekt indstillet og leverer fuldstændig som aftalt på deres syv mod seks, og jeg synes ikke, deres syv mod seks bliver noget plus. Vi får en masse mål i tomt mål og en masse favorable afslutninger bredt i banen, som passer os godt. Så jeg synes bare, at den gode start gav os roen til at spille stille og roligt, sagde Kasper Christensen.

Og trods tre nederlag i træk inden kampen i Kolding mente SønderjyskE-træneren, at hans hold er på vej frem.

- Det er tredje kamp ud af de sidste fire, hvor jeg synes, vi leverer en meget helstøbt indsats. Jeg synes, vores kamp i Skjern og vores hjemmekamp mod BSH var to meget, meget flotte præstationer, påpegede han.

- Jeg synes ikke bare, vi er i en god kurve, vi er i en opadgående kurve i forhold til vores præstationer, og det er selvfølgelig fedt at få en sejr med.

Annonce

Slutspil i egne hænder

Lørdag den 21. december runder SønderjyskE et solidt efterår af med en hjemmekamp mod bundholdet Nordsjælland.

- Det er en opgave, vi skal tage hamrende seriøst. Nordsjælland er et hold, der indtil videre i denne sæson spiller godt i 50-52 minutter, og så har de nogle blackout en gang i mellem, og det er vores opgave at sørge for, at de får det igen, sagde Kasper Christensen, der har mulighed for at se sit hold komme op på 20 point inden vinterpausen.

- Kan vi levere sådan her, så vinder vi også på lørdag, fastslog han.

Kasper Christensen mente, at hans hold kommer i slutspillet, hvis det nuværende niveau holdes.

- Det, jeg forholder mig til, er, at vi har tingene i egne hænder. Vi skal ikke fokusere på de andre hold omkring os. Vi skal kigge på vores egne kampe, og spiller vi, som vi har gjort indtil nu i sæsonen og holder fast i at spille sådan her, så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle få nok sejre til at komme i slutspillet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce