Annonce
Tønder

Sønderjysk pokalopgør: TM Tønder sender 150 billetter på gaden

Der bliver efter alt at dømme udsolgt, men altså ikke fyldt op, når Tønderhal 2 tirsdag aften danner rammen om det sønderjyske pokalopgør mellem TM Tønder og SønderjyskE.  Arkivfoto: Flemming Andersen
Til pokalopgøret mellem TM Tønder og SønderjyskE tirsdag i Tønder kommer 150 billetter i fri handel. De sælges via mail efter først til mølle-princippet.
Annonce

TØNDER: Der er plads til 340 tilskuere, men kun 150 billetter kommer ud i fri handel.

Sådan lyder meldingen fra direktør for TM Tønder Håndbold, Kim Wittenkamp, forud for tirsdagens sønderjyske pokalopgør mellem Tønder fra 1. division og SønderjyskE fra Håndboldligaen.


Man kan i sin mail ønske enten stå- eller siddepladser. Men vi kan ikke garantere for, at vi kan efterkomme ønskerne.

Kim Wittenkamp, direktør, TM Tønder Håndbold


Normalt ville lokalopgøret lokke flere end 1000 tilskuere i Tønderhal 2. Men Corona-situationen gør, at der kun må lukkes 340 ind. Efter at knap 200 billetter er gået til TM Tønders sponsorer, årskortholdere og andre samarbejdspartnere, er der nu 150 tilbage.

- De sælges fra torsdag efter først til mølle-princippet. Betingelserne fremgår blandt andet af vores hjemmeside. Men generelt går det ud på at sende en mail til mig, siger Kim Wittenkamp  og henviser til sin mailadresse kw@tmth.dk

Annonce

Maks. to pr. person

Hver person kan maksimalt anmode om to billetter. Er man blandt de hurtige og heldige, vil man modtage en svarmail.

- Her vil det fremgå,  ved hvilken af de seks indgange til hallen man kan afhente og betale. Vi anmoder om mobilpay eller aftalte kontanter, siger Kim Wittenkamp.

Blandt de 150 billetter er der både stå- og siddepladser, og enhedsprisen er 100 kroner pr. billet.

- Man kan i sin mail ønske enten stå- eller siddepladser. Men vi kan ikke garantere for, at vi kan efterkomme ønskerne, siger Kim Wittenkamp.

Pokalkampen tirsdag aften er ottendedelsfinalen i den danske Santander Cup og fløjtes op klokken 19.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce