Annonce
Aabenraa

Sønderjysk rockerborg lander på justitsministerens bord

HA-supporterne Devils Choice er flyttet ind på Aabenraavej. Foto: Claus Thorsted

Folketingsmedlem Jesper Petersen (S) har stillet Søren Pape Poulsen (K) en række spørgsmål med udgangspunkt i den sønderjyske landsby Holbøl, hvor Devils Choice er ved at etablere sig. Petersen vil blandt andet sikre sig, at borgere kan henvende sig anonymt.

Holbøl: Jesper Petersen, socialdemokratisk folketingsmedlem, har sat justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på arbejde. Med baggrund i, at HA-supporterne fra Devils Choice er begyndt at etablere sig i den sønderjyske landsby Holbøl har han stillet ministeren fire konkrete spørgsmål.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at Devils Choice udvider og kommer til Holbøl. Det er rigeligt, at de i forvejen er i Esbjerg og Rødding, siger Jesper Petersen, der har stillet spørgsmålene via Retsudvalget.

Spørgsmål, som ministeren på avisens henvendelse torsdag ikke havde mulighed for at svare på, men som han ifølge en presserådgiver senere vil svare Jesper Petersen på. Samtidig har der også længe været en evaluering på vej af den rockerborgslov, der var en del af bandepakke III og som blev vedtaget i sommeren 2017.

Justitsministeriet oplyser, at man forventer, evalueringen af rockerborgsloven kommer i løbet af foråret.

Annonce

Det blev der spurgt om

Jesper Petersen (S) har stillet justitsminister Søren Pape Poulsen (K) disse spørgsmål gennem Retsudvalget:


  • Vil ministeren redegøre for borgeres mulighed for anonymt at indgive anmeldelser eller klager over rockerborge og lignende forsamlingssteder?
  • Ministeren bedes redegøre for erfaringerne med gruppen Devils Choice og kriminalitet forbundet hermed?
  • Kan ministeren genkende billedet, der tegnes af kriminolog Christian Klement i JydskeVestkysten den 9. januar 2019 - at det gennemgående er personer med kriminelle aktiviteter i bagagen, der er en del af Devils choice?
  • Hvad er status på evalueringen af samlingsstedsforbudsloven?
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skal nu svare på en række spørgsmål, Jesper Petersen (S) har stillet, efter at HA-supporterne Devils Choice er begyndt at etablere sig i den sønderjyske landsby Holbøl. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forstår utryghed

Ingen lokale har ønsket at udtale sig om rockerborgen til JydskeVestkysten, og det har Jesper Petersen også bidt mærke i. Derfor vil han undersøge, hvad der er af muligheder for at kontakte politiet og kommunen, hvis man støder på kriminalitet eller andet, som skaber utryghed, uden at rockerne får noget at vide om det.

- Jeg forstår godt, hvis man bliver utryg lokalt. I hvert fald synes jeg, det er påfaldende, at der ikke er nogen, der har lyst til at sige noget til citat. Og jeg kan godt forstå, hvis man er utryg, for det er ikke en klub af efterlønnere, der går op i motorcykler. Det er mennesker, som hænger sammen med Hells Angels, der er en dybt kriminel organisation, understreger Jesper Petersen.

I Aabenraa Kommune har man tidligere samarbejdet tæt med politiet, når det handlede om en rockergruppering, og det er vejen frem, mener socialdemokraten.

- Jeg synes, det er vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem kommune og politi. Andre steder har det været et problem, når en kommune har forsøgt at lukke en rockerborg, at der ikke har været en ordentlig forberedelse af parterne i fællesskab, siger Jesper Petersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Artige historier: Nissen fortæller

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce