Annonce
Aabenraa

Sønderjysk sejr over tophold

Rikke Hoffbeck stod for syv scoringer i kampen mod Ringkøbing.Arkivfoto: André Thorup
SønderjyskEs damer har selvtilliden i orden efter at de søndag slog topholdet Ringkøbing med 23 mål mod 20.

Håndbold, første division, damer, Ringkøbing Håndbold - SønderjyskE: 20-23 (7-14) Målscorere for SønderjyskE: Rikke Hoffbeck 7, Leonora Demaj 6, Helena Örvarsdottir 4, Sofie Schelde Rasmussen 2, Nina Bech 2, Caroline Amalie Rasmussen 1, Camilla Aastrup 1.

Det var en særdeles tilfreds SønderjyskE-træner, der kunne se tilbage på søndagens udekamp mod topholdet Ringkøbing. Efter en forrygende første halvleg var Sønderjyderne ved at miste pusten lidt til sidst, men det tog ikke glæden fra Olivera Kecman.

- De kom lidt tæt på til sidst, men efter den fantastiske første halvleg, vi spillede, så ved vi jo godt, at de kommer tilbage efter pausen med 200 kilometer i timen, lød det fra træneren.

- Vi misser nogle chancer og vi brænder nogle straffe, men det betyder ikke noget. Det var en fantastisk kamp. Det betyder rigtigt meget, at vi kunne rejse os, efter det et måls nederlag, vi fik sidste weekend, understreger Olivera Kecman.

Annonce

Udekampe

Det skræmmer ikke træneren, at der venter endnu to udekampe i løbet af den kommende uge.

- Vi har fået styr på det. Det er rigtigt dejligt at være træner for det hold.

- Det er altid dejligt at vinde, men det er ekstra godt, når de viser, at de kan spille så disciplineret, selv om vi er en meget smal trup, siger Olivera Kecman.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];