Annonce
Aabenraa

Sønderjyske Alex er Danmarks bedste slagterlærling

Alex Svingholm Hindsberg under konkurrencen. Foto: Henrik Kaarsholm
24-årige Alex Svingholm Hindsberg fra Bovrup vandt lørdag titlen som Danmarks bedste slagterelev ved DM i Skills. Til daglig arbejder han hos Danish Crown i Blans.

Blans: For andet år i træk havde slagterlærling Alex Svingholm Hindsberg, der bor i Bovrup og arbejder på Danish Crowns slagteri i Blans, kvalificeret sig DM i Skills.

Sammen med fire andre dystede han i weekenden om titlen, og nu kan han kalde sig Danmarks bedste slagterlærling.

- Det er en utrolig fed følelse at kunne kalde sig den bedste slagterlærling i Danmark. Det er jo noget, som jeg har brugt rigtig mange timer på at forberede mig til, så når det hele bare klappede over de tre dage, hvor jeg skulle levere til DM i Skills, er det fedt, siger Alex Svingholm Hindsberg.

Fra torsdag til lørdag skulle Alex Svingholm Hindsberg og de fire andre slagterlærlinge dyste i konkurrencer i traditionelle udskæringstekniker, detailskæringer og grill, hvor deltagerne skulle skære ud, marinere og forberede, så kødet var klar til at komme med en fiktiv kunde hjem og komme på grillen.

- Sidste år blev jeg nummer to, så i år gik jeg efter guldet. Så da de sagde mit navn, råbte jeg bare 'yeah' hele vejen op til scenen. For at få førstepladsen er jo bare fedt, særligt når man elsker faget, siger Alex Svingholm Hindsberg, der tager uddannelsen på Slagteriskolen i Roskilde.

Annonce

Jeg er god til at arbejde med mine hænder, og her har jeg virkelig fundet noget, jeg kan lide. Så jeg vil blive i branchen altid.

Alex Svingholm Hindsberg, Danmarksmester

Rejser til Irland

Alex Svingholm Hindsberg har under hele konkurrencen været tilfreds med sin præstation. - Der er jo masser af mennesker, der kommer og kigger på, og der er pres på undervejs, men det er gået godt hele vejen igennem. Det har været en fed oplevelse at være med, siger han.

Interessen for faget begyndte efter en praktik på et slagteri. Derefter blev han ferieafløser, så fastansat som ufaglært inden han efter et par år besluttede sig for at gå i lære hos Danish Crown i Blans.

- Jeg er god til at arbejde med mine hænder, og her har jeg virkelig fundet noget, jeg kan lide. Så jeg vil blive i branchen altid, fortæller Alex Svingholm Hindsberg, der er færdigudlært til marts.

Til sommer rejser han til Irland for at arbejde i et halvt år.

- De gør tingene lidt anderledes, så jeg tænker at det er spændende at få noget mere erfaring og noget ny viden i rygsækken, som jeg også vil kunne bruge senere herhjemme, siger han.

Med titlen som Danmarks bedste slagterlærling følger en check på 15.000 kroner. Trofæet og pengepræmien blev uddelt af statsminister Mette Frederiksen.

Sønderborg-området havde blandt andre også Michelle Anholm Zülow Jensen, der er butiksassistentelev i Bilka Sønderborg, med til konkurrencen. Hun vandt dog ikke i sin kategori, detailhandel.

Den nykårede Danmarksmester sammen med statsminister Mette Frederiksen. Foto Per Daugaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Annonce