Annonce
Sport

SønderjyskE bekræfter: Henter islandsk spiller

SønderjyskE havde sæsonens første træning i mandags. Holdet må dog vendte lidt endnu på deres nyeste spiller islændingen Isak Oli Olafsen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Islændingen Isak Oli Olafsson har skrevet en fireårig kontrakt med SønderjyskE.

SønderjyskE: I mandags skrev flere medier, at islændingen Isak Oli Olafsson var på vej til SønderjyskE. Det har klubben nu bekræftet i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.

Den 18-årige midterforsvarsspiller har skrevet en fireårig kontrakt med SønderjyskE. Han spiller i øjeblikket for Keflavik IF, som spiller i den næstbedste islandske række, hvor han har været en fast mand på holdet.

- Vi får en spiller ind som på trods af sin unge alder allerede har en pæn portion erfaring fra seniorfodbold, og som uden tvivl har et kæmpe potentiale. Det skal vi nu i SønderjyskE være med til at indfri og udvikle. Han er en nøglespiller og allerede anfører på Keflaviks hold, og det siger noget om, at vi også får med en spiller at gøre, som kan udvikle på sine ledelsesmæssige kompetencer, siger Hans Jørgen Haysen, sportschef i SønderjyskE, i pressemeddelelsen.

Isak Oli Olafsson har spillet på både det islandske U17- og U19-landshold. For to uger siden fik han desuden debut på U21-landsholdet, hvor han spillede fuldtid, da holdet mødte Danmark i en træningskamp.

SønderjyskE må dog vendte lidt endnu på deres nye køb. Forsvarsspilleren skal nemlig først spille turneringen med Keflavik IF færdig, inden han drager mod det sønderjyske. Derfor tiltræder han først i klubben den 24. august.

SønderjyskE spiller sæsonens første superliga kamp søndag den 14. juli på hjemmebane mod Randers.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland For abonnenter

Trods udsigt til blodrødt regnsskabsår: Hotel Koldingfjord satster stort på opgradering af personalet

Annonce