Annonce
Sport

SønderjyskE brændte sig til nederlag

SønderjyskE's Celina Hehnel Hansen, til venstre, fik bolden i mål fem gange. Arkivfoto: Claus Thorsted
SønderjyskE's damer i 1. division formåede ikke at holde hovedet koldt, da de fik besøg af DHG Odense.

AABENRAA:

Håndbold 1. division damer SønderjyskE - DHG Odense 22-24 (12-12).

Efter sæsonens to første kampe var SønderjyskE's træner Olivera Kecman efter eget udsagn helt oppe at flyve, men det ændrede sig dramatisk, da sønderjyderne lørdag fik besøg af fynboerne fra DHG Odense i Arena Aabenraa.

- Jeg vil ikke engang sige, at vi er landet på jorden. Vi er faktisk hele nede under jorden, lød det efter lørdagens nederlag på 22-24.

- Vi har simpelt hen ikke formået at udnytte vores fordele og holde hovedet koldt. Jeg har ikke genset kampen endnu, men min fornemmelse er, at vi brændte alt for mange chancer, og blev frustrerede over det, og så brændte vi endnu mere, konstaterer Olivera Kecman.

Annonce

Sønderjyske mål

De sønderjyske mål blev scoret af:

Leonara Demaj 6, Celina Hehnel Hansen 5, Camilla Aastrup 4, Sandra Wrede 2, Rikke Hoffbeck 2, Sara Mitova 1, Helena Örvarsdottir 1, Sofie Schelde-Rasmussen 1.

Vores problem

Odense-spillerne var hverken værre eller bedre, end SønderjyskE's træner havde forudset.

- Odense spillede en fik kamp, men de var ikke så meget bedre. Der var simpelt hen vores brændte chancer, der afgjorde det, mener hun.

- Det vi havde trænet hele ugen fik vi simpelt hen ikke ført ud i livet.

- Jeg var forberedt på, at vi ikke kunne gå gennem sæsonen uden nederlag, men jeg havde ikke regnet med, at det kom allerede nu.

- Men sådan er sport. Vi må op på hesten igen, konstaterer Olivera Kecman.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Kolding For abonnenter

Piger på Frørupskolen til ansat: - Jeg slår dig ihjel

Annonce