Annonce
Sport

SønderjyskE brændte sig til nederlag

SønderjyskE's Celina Hehnel Hansen, til venstre, fik bolden i mål fem gange. Arkivfoto: Claus Thorsted
SønderjyskE's damer i 1. division formåede ikke at holde hovedet koldt, da de fik besøg af DHG Odense.

AABENRAA:

Håndbold 1. division damer SønderjyskE - DHG Odense 22-24 (12-12).

Efter sæsonens to første kampe var SønderjyskE's træner Olivera Kecman efter eget udsagn helt oppe at flyve, men det ændrede sig dramatisk, da sønderjyderne lørdag fik besøg af fynboerne fra DHG Odense i Arena Aabenraa.

- Jeg vil ikke engang sige, at vi er landet på jorden. Vi er faktisk hele nede under jorden, lød det efter lørdagens nederlag på 22-24.

- Vi har simpelt hen ikke formået at udnytte vores fordele og holde hovedet koldt. Jeg har ikke genset kampen endnu, men min fornemmelse er, at vi brændte alt for mange chancer, og blev frustrerede over det, og så brændte vi endnu mere, konstaterer Olivera Kecman.

Annonce

Sønderjyske mål

De sønderjyske mål blev scoret af:

Leonara Demaj 6, Celina Hehnel Hansen 5, Camilla Aastrup 4, Sandra Wrede 2, Rikke Hoffbeck 2, Sara Mitova 1, Helena Örvarsdottir 1, Sofie Schelde-Rasmussen 1.

Vores problem

Odense-spillerne var hverken værre eller bedre, end SønderjyskE's træner havde forudset.

- Odense spillede en fik kamp, men de var ikke så meget bedre. Der var simpelt hen vores brændte chancer, der afgjorde det, mener hun.

- Det vi havde trænet hele ugen fik vi simpelt hen ikke ført ud i livet.

- Jeg var forberedt på, at vi ikke kunne gå gennem sæsonen uden nederlag, men jeg havde ikke regnet med, at det kom allerede nu.

- Men sådan er sport. Vi må op på hesten igen, konstaterer Olivera Kecman.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce