Annonce
Sport

SønderjyskE-canadier er begejstret for holdets stabilitet

Senest SønderjyskE og Herlev Eagles mødtes, blev det til en 5-0-sejr til sønderjyderne. Phil Marinaccio (t.v.) scorede et mål og lavede to assists. Foto: Jacob Schultz

Søndag skal SønderjyskE en tur til Herlev, hvor SønderjyskE må betegnes som favoritter. Det kan holdet takke stabiliteten for, som indtil videre har ført til en andenplads. Det mener i hvert fald canadiske Phil Marinaccio.

Optakt: Prangende er det sjældent, når SønderjyskE spiller i denne sæson. Men holdet vinder. Igen og igen og igen.

De to kampe mod Odense Bulldogs mellem jul og nytår var et godt eksempel på dette. Først i overtid fik man hevet sejren hjem mod bundproppen på udebane efter en meget svingende præstation, men sejren kom hjem. Og dagen efter blev det så fulgt op hjemme af en flot 5-2-sejr, som gav SønderjyskE-tilhængerne noget mere for øjnene.

Hvor langt det i sidste ende rækker, når slutspillet begynder, er svært at spå om. Men en af holdets profiler, den 25-årige canadier Phil Marinaccio, tror på, at den stabilitet, holdet har haft hidtil, kan blive afgørende.

- Det kommer an på os selv, vil jeg sige. Det er en meget lige liga, hvor alle kan slå alle, så det handler i hver eneste kamp om, hvilket hold der putter sig i den bedste position til at vinde. Det skal vi gøre i hver eneste kamp og fortsætte med at præstere stabilt for at give os de bedste muligheder for at slutte øverst, siger Phil Marinaccio.

Annonce

Optakt


  • Ishockey, ligaen
  • Søndag klokken 15.00: Herlev Eagles - SønderjyskE
  • JV tipper: 1-4

Frisk og formsvag modstander

Søndag venter der igen en tricky modstander, når SønderjyskE skal en tur til Herlev, der i øjeblikket ligger på 8. pladsen i ligaen. En af de modstandere, der på en god dag kan drille, men som stadig må betegnes en pligtsejr. Ligesom i Odense kort før nytår, der viste sig at blive en besværlig opgave.

- Vi vil gøre alt for at få endnu en sejr. Vi ved, at de vil komme hårdt ud på deres hjemmebane, og det skal vi matche og gennemføre vores gameplan, siger Phil Marinaccio.

Herlev havde på grund af Hvidovres konkurs ingen kampe mellem jul og nytår og har derfor kunnet holde en god lang julepause. Den var dog formentlig også tiltrængt, efter det var blevet til otte nederlag i de seneste ti kampe. SønderjyskE bidrog til denne negative stime ved at besejre holdet 5-0 i starten af december på blandt andet et mål og to assists fra Phil Marinaccio.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Hovborg har fået sin egen øl

Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce