Annonce
Sport

Sønderjyske forlænger fem spillere med en måned

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fem spillere fra Superliga-holdet Sønderjyske har forlænget deres kontrakter frem til udgangen af juli.
Annonce

Fem spillere fra superligaklubben Sønderjyske har fået forlænget deres kontrakter med en måned. Det oplyser klubben fredag i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om Johan Absalonsen, Sebastian Mielitz, Eggert Jonsson, Nicholas Marfelt og João Pereira. Kontrakterne er forlænget med en måned, så de nu løber frem til udgangen af juli.

Derudover er Sønderjyske i dialog om en forlængelse med Artem Dovbyk, Emil Frederiksen og Theofanis Mavrommati, som er i klubben på en lejeaftale frem til 30. juni.

Siden marts har Superligaen på grund af coranavirussituationen været sat på pause. Sæsonen bliver genoptaget næste weekend, og de resterende runder skal afvikles i løbet af juni og juli.

Og det har ifølge klubben givet nogle udfordringer i forhold til de kontrakter, der udløb 30. juni.

- Men i sidste uge blev Spillerforeningen og Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening enige om en aftale, som muliggør, at spillerne og klubberne får mulighed for at spille sæsonen færdig med de nuværende trupper, oplyser Sønderjyske.

Sønderjyske skal i sin første kamp i den genoptagne sæson op mod Brøndby på udebane den 2. juni.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Annonce