Annonce
Sport

SønderjyskE forstærker sig med ny back

Rasmus Lyø skifter fra Gentofte Stars til SønderjyskE. Her ses den fynske back i aktion for Odense Bulldogs, hvor han spillede frem til 2017. Det er Lyø til venstre. Arkivfoto: Nils Svalebøg

SønderjyskE Ishockey henter backen Rasmus Schultz Lyø i Gentofte Stars.

TILGANG: SønderjyskE Ishockey er godt i gang med at bygge et hold op til den kommende sæson, og nu har sportschef Kim Lykkeskov og cheftræner Mario Simioni fået en ny brik på plads.

Sønderjyderne henter den 23-årige back Rasmus Schultz Lyø i Gentofte Stars, hvor Lyø fik en enkelt sæson. Inden da havde han kun spillet for Odense Bulldogs.

Nu får fynboen igen luftforandring - denne gang i Vojens.

- Jeg har altid haft et godt øje til SønderjyskE, der har en fantastisk hjemmebane, hvor det er svært at være modstander. Det er en spændende klub, som jeg glæder mig til at blive del af, siger Rasmus Lyø i en pressemeddelelse.

Sportschef Kim Lykkeskov glæder sig over tilgangen.

- Han er en spændende back, der i Gentofte tog masser af ansvar. Det oplevede vi på nærmeste hold i de vigtige play in-kampe i slutningen af sæsonen, hvor Rasmus var meget synlig på et godt Gentofte-hold, siger Kim Lykkeskov.

Lyø fik ligadebut som 17-årig for Odense Bulldogs og står nu noteret for 294 ligakampe og 62 point.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce