Annonce
Sport

SønderjyskE fortsætter kursen mod Final 4

SønderjyskE vandt igen, og ligner dermed mere og mere et hold, der skal deltage i Final 4. Arkivfoto: Niels Husted Ritzau/Scanpix

SønderjyskE: Det begynder for alvor at ligne, at første del af sæsonmålsætningen om kvalifikation til Final 4, der er en form for pokalturnering for de fire bedste hold i ligaen efter 16 runder, går i opfyldelse for SønderjyskE. Tirsdag aften var holdet et smut på Københavns Vestegn, hvor det blev til en smal sejr over Rødovre på 1-2.

Sejren blev grundlagt i første periode, hvor to omgange powerplay kastede to scoringer af sig. Først var det Josh Macdonald, der udnyttede, at Thomas Olsen fra Rødovre havde fået en udvisning.

Kort efter blev det 0-2, da Phil Lane udnyttede, at hjemmeholdets Andre Pison havde fået en udvisning.

Det var dog ikke kun gæsterne, der kunne udnytte at være i powerplay. Rødovre fik reduceret til 1-2 i starten af anden periode, da Anders Førster var ude og køle af efter en udvisning. Målet blev sat ind af Nikolaj Zorko.

Med sejren ligger SønderjyskE nummer tre i tabellen med tre runder til Final 4-invitationerne deles ud. Som om sejren over Rødovre ikke var nok, så smed Herlev, der er de nærmeste konkurrenter til Final 4, også point på hjemmebane mod Odense. Dermed har SønderjyskE fået skabt et hul på tre point ned til femtepladsen.

Annonce

Kampen i tal

Rødovre Mighty Bulls – SønderjyskE 1-2 (0-2), (1-0), (0-0)

Mål: 0-1 Josh Macdonald ass. Anthony Nigro, Mike Little. 0-2 Phil Lane ass. Macgregor Sharp, Anthony Nigro. 1-2 Nikolaj Zorko ass. Steffen Nielsen, Nicklas Carlsen.

Udvisninger: Rødovre 8, SønderjyskE 7.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce