Annonce
Aabenraa

SønderjyskE har fundet ny assistenttræner udenbys

Mikael Jensen er ny assistenttræner for SønderjydskE Damehåndbold. Foto: SønderjyskE
Annonce

Aabenraa: Så er det afgjort, hvem der bliver ny assistenttræner for SønderjyskE's håndbolddamer. Det bliver 37-årige Mikael Jensen, der ligesom cheftræner Peter Nielsen har rødder i Fredericia.

Det oplyser SønderjyskE Damehåndbold i en pressemeddelelse.

Mikael Jensen har fået en to-årig kontrakt, og Peter Nielsen ser frem til samarbejdet, som hviler på en fælles fortid.

- Mikael har været et oplagt valg for mig, for jeg har ved selvsyn set, at han er blevet en rigtig dygtig træner på gulvet i Fredericia, hvor han har udviklet flere piger til at tage skridtet fra 1. division til at blive ligaspillere, og det falder rigtig godt i tråd med vores filosofi om, at vi selv vil udvikle vores egne spillere til at blive kommende ligaspillere, siger Peter Nielsen i pressemeddelelsen.

Og assistenttræneren selv deler naturligvis begejstringen.

- Da vi startede dialogen op omkring min rolle, ambitioner, setup og planer for truppen, var beslutningen ikke så svær. Der er et professionelt setup omkring holdet og klubben, og strategien er klar. Det bliver spændende at blive træner i en klub af den størrelse, som SønderjyskE er, lyder det fra Mikael Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce