Annonce
Ishockey

SønderjyskE hentede overtidssejr i det nordjyske

SønderjyskE sejrede i sæssonens første træningskamp, da det blev 3-2 efter overtid i Aalborg. Foto: Scanpix
25-årige Josh MacDonald blev matchvinder, da SønderjyskE vandt sæsonens første træningskamp i Aalborg.

SØNDERJYSKE: Aalborg og SønderjyskE gav hinanden en rigtig god kamp, da holdene mødtes i den første test i den nye sæson.

Hjemmeholdet var foran 1-0, men i tredje periode lykkedes det for SønderjyskE at få tippet kampen til egen fordel, da Christian Silvfer fik udlignet til 1-1, mens rutinerede Steffen Frank senere fik sendt sit hold på sejrskurs med scoringen til 2-1.

Den tidligere SønderjyskE-spiller Thomas Spelling, der i mange sæsoner var publikumsyndling i Vojens, fik dog bragt balance i tingene - og så måtte de to hold på overarbejde.

Og her var SønderjyskE bedst, da det lykkedes for canadiske Josh MacDonald, der er ny mand i den lyseblå trøje i denne sæson, at få sat den afgørende puck i netmaskerne.

Næste træningskamp for cheftræner Mario Simioni & Co., der fik sølv i sidste sæson, er på fredag, hvor turen går til Rødovre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce