Annonce
Sport

SønderjyskE henter farlig amerikansk center

SønderjyskE's sportschef, Kim Lykkeskov, mener, at klubbens nye center kommer med et uforløst potentiale. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Skridt for skridt begynder SønderjyskE's ishockeytrup til næste sæson at tage form.

Seneste tilføjelse er den 23-årige amerikaner Thaddeus James Moore (T. J. Moore), som klubben i en pressemeddelelse oplyser har underskrevet en kontrakt for en enkelt sæson.

Moore afsluttede i sidste sæson sin collegetid i Nordamerika, hvor han i de to sidste sæsoner var assisterende kaptajn.

Her viste centeren sig som en aldeles farlig herre, da han over fire sæsoner lavede 106 point i 133 NCAA-kampe.

- Han er en sulten, ung knægt, som vi har brugt meget tid på at scoute, og det, vi har hørt og set, gør, at han ligner det helt rigtige match, siger SønderjyskE ishockeys sportschef Kim Lykkeskov i pressemeddelelsen.

I sidste sæson blev det til 30 point i 36 kampe for T. J. Moore, der spillede for College of the Holy Cross, før han nåede at skrive sin første professionelle kontrakt med Norfolk Admirals i ECHL, der regnes som den tredjebedste liga i Nordamerika. Her bidrog han med fem point i otte kampe.

- T. J. er en højrefattet centerspiller, som også kan lave mål. Han kommer med en spændende pakke, men også et uforløst potentiale, som vi forhåbentlig kan være med til at få forløst, siger Kim Lykkeskov.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce