Annonce
SønderjyskE Ishockey

SønderjyskE henter forward i Odense

Yannick Vedel (i hvidt) scorede 18 gange i sidste sæson. Kun Odenses Henry Hardarson, der nettede en enkelt gang mere, scorede flere mål for fynboerne. Arkivfoto: Michael Bager

SønderjyskE: Fansene i Vojens skal stifte bekendtskab med et nyt ansigt i den kommende sæson. SønderjyskE Ishockey tilknytter forwarden Yannick Vedel, som har skrevet under på en etårig kontrakt. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

I de seneste sæsoner har Vedel spillet i Odense Bulldogs. Tidligere i karrieren har han repræsenteret Gentofte og Herlev. Han har desuden spillet ishockey i USA i en årrække, da han var yngre.

I sidste sæson bidrog han med 18 mål og 11 assists for bundproppen Odense.

SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen glæder sig over, at det er lykkedes at hente den 26-årige forward til Sønderjylland.

- Yannick Vedel bliver en vigtig spiller for os. Han har en god indstilling og arbejder hårdt for tingene, og han besidder tilmed et godt skøjteløb. Han har også vist, at når han får muligheden, så kan han også lave mål samt producere fremad, siger SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen om den nye spiller.

- Vi glæder os meget til at hjælpe ham med at lægge yderligere lag på sit spil, og forhåbentlig kan vi sammen opnå vores målsætninger i den kommende sæson.

Vedel er i øvrigt lidt af et muskelbundt. Han vandt sidste år ligaens ironman-konkurrence, hvor der dystes i styrke, eksplosion og udholdenhed.

Yannick Vedel får trøje nummer 4 i SønderjyskE.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Annonce