Annonce
Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE henter talent i FCK

- Jeg er super glad for den kontrakt, jeg nu har lavet med SønderjyskE, og jeg ser meget frem til at starte i klubben og møde de nye holdkammerater, siger Philip Banda Sørensen.
SønderjyskE Fodbold har lavet en treårig kontrakt med 18-årige Philip Banda Sørensen fra FC København.

Måske er det konturerne af en ny strategi i SønderjyskE, vi så småt kan ane. En fremtid med flere unge spillere. Klubben har igen præsenteret en ny, ganske ung spiller, der er hentet fra ungdomsrækkerne i en anden superligaklub.

Denne gang er det 18-årige Philip Banda Sørensen, som kommer til SønderjyskE fra FC København. Han har underskrevet en treårig aftale med SønderjyskE. Det skriver klubben i en pressemeddelelse. Tidligere på ugen blev 17-årige Besar Ameti, der er hentet i FC Nordsjælland, præsenteret.

Begge spillere er tiltænkt en plads på U19-holdet, men for Philip Banda Sørensens vedkommende, er det allerede planlagt, at han træner med superligaholdet fra begyndelsen, og at han om et år rykker fuldt ud op i superligatruppen.

Annonce

Banda har som midtbanespiller gjort sig bemærket i U19-ligaen, og han står desuden noteret for 15 ungdomslandskampe – senest var han i aktion for U18-landsholdet i efteråret.

- Han er en meget klog spiller, der er utrolig dygtig på bolden. Han fylder meget på midtbanen, hvor han konstant tilbyder sig og er god til at sætte flow i spillet, siger Mohammed Hamad, head of coaching og rekrutteringsansvarlig i SønderjyskE, i pressemeddelelsen.

- Jeg har haft nogle gode samtaler med folk i SønderjyskE, og jeg har en god fornemmelse af, at det vil være et godt skifte for mig, siger Philip Banda i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Kongeskibet satte et kulinarisk punktum for 101 års genforening

Sport

En ærlig Kasper Hjulmand: Vi skulle aldrig være gået på banen igen med chokerede spillere

Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Sønderborg

Gense videoen: Dronningen holder reception på Kongeskibet i Sønderborg

Annonce