Annonce
Sport

SønderjyskE henter truppens ottende udlænding

Sportschef Kim Lykkeskov har en julegave til SønderjyskE-tilhængerne. Truppen forstærkes med en canadisk forward. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

SønderjyskE henter den canadiske forward Gabriel Desjardins i svenske Västerviks IK. Han bliver klubbens ottende udlænding.

SønderjyskE: De opruster på isen i Vojens.

SønderjyskE henter truppens ottende udlænding.

Den 26-årige canadiske forward Gabriel Desjardins er blevet løst fra sin kontrakt i den svenske Allsvenskan-klub Västerviks IK og slutter sig til de lyseblå.

- Det er en sulten spiller, der tilslutter sig truppen. Han er kendetegnet ved, at han altid spiller for holdet og har netop holdspillet som en stor prioritet. Han har kvaliteterne til at hjælpe os i special teams, overtal og undertal, siger sportschef Kim Lykkeskov i en pressemeddelelse fra klubben.

Gabriel Desjardins bliver den ottende og dermed sidste udlænding i SønderjyskE.

- Holdet har klaret sig rigtig godt, men vi vil gerne forstærke truppen yderligere, og vi synes, at tidspunktet er rigtigt nu, så han også kan lære sine medspillere at kende, inden slutspillet begynder om to måneder, siger Kim Lykkeskov i pressemeddelelsen.

Canadieren skiftede til svensk ishockey før denne sæson, men det er blot blevet til ti kampe for Västerviks IK, og han skifter nu til SønderjyskE for at genfinde de takter, han viste i sidste sæson, hvor han lavede 87 point i 76 kampe for ECHL-klubben Fort Wayne Komets og gjorde det så godt, at det også blev til enkelte kampe i AHL for Laval Rocket, skriver SønderjyskE i pressemeddelelsen.

Kontrakten med forwarden er mulig efter en økonomisk indsprøjtning fra en lang række af klubbens sponsorer.

Gabriel Desjardins får trøje nummer 14 i SønderjyskE og flytter til Vojens sammen med sin kæreste.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce