Annonce
Sønderjyske Herrehåndbold

SønderjyskE i Nordsjælland: Tungt forsvar skal bremse hurtige fødder

Noah Gaudin bliver en vigtig spiller i en kamp, SønderyskE meget gerne skal vinde. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Målmand Kasper Larsen og playmaker Noah Gaudin trænede med onsdag, og de to SønderjyskE-profiler er i spil til torsdagens udekamp mod Nordsjælland.

Håndbold: SønderjyskE-træner Jan Pytlick har begrundet håb om, at han igen råder over et par af sine vigtigste spillere, når holdet fra Sønderborg torsdag aften spiller tv-kamp i Nordsjælland.

Målmand Kasper Larsen og Noah Gaudin ventes tilbage på holdkortet hos SønderjyskE.

OPTAKT

Håndbold, herreligaen

Torsdag klokken 20.00: Nordsjælland-SønderjyskE

SønderjyskE: Kasper Larsen og Noah Gaudin kan være med igen

TV: TV2 Sport

JV tipper: 29-30

Sådan lød meldingen umiddelbart fra cheftræner Jan Pytlick onsdag morgen.

Annonce

- Jeg tror, Kasper er med i morgen. Vi skal træne i dag, og der er Kasper med for første gang, og de sidste par dage har vist, at det går godt fremad med ham. Så jeg regner med, at han er med i et eller andet omfang, siger Pytlick.

- Jeg synes, det virker til, at han er klar til at spille.

Det er Kristian Pedersen til gengæld ikke. Som frygtet kommer målmanden ikke i kamp mere i år.

- Det går egentlig okay, men jeg tror ikke, det bliver før, vi kommer ind i februar, vurderer træneren.

Til gengæld er den franske playmaker, Noah Gaudin, sandsynligvis klar til at dele taktstokken med August Wiger.

- Det er bedre. Noah kommer til at spille i morgen. Så må vi se, hvilket omfang det er i. Vi tester ham i dag igen, men med forbehold regner jeg med, at han er med. Den sidste test skal afgøre det, men jeg synes, det ser fint ud, siger Pytlick.

Øjner fremgang

Jan Pytlick mener, hans hold i de seneste kampe har bevæget sig i den rigtige retning, selv om der også var udfordringer i den uafgjorte hjemmekamp mod Fredericia HK.

- Det, der var udfordringen var, at vi ikke fik løst deres meget offensive forsvar. Vi var ikke i stand til at sætte os ordentligt igennem, og havde vi bare kunnet lave omkring 30 mål, havde vi vundet kampen. Havde Tobias og Alec (Tobias Møller og Alec Smit, red.) scoret på deres chancer, så havde vi vundet. Det er så små ting.

- Fra GOG-kampen til Mors-Thy og Fredericia er det bare blevet bedre og bedre. Selvfølgelig er der masser af ting, der kan blive skarpere, men det er det, vi skal tage med os.

Annonce

Hurtige teknikere

Nordsjælland spillede mandag aften uafgjort ude mod TMS Ringsted, der har haft en god sæson. Dermed kom bundholdet op på tre point, og Jan Pytlick mener, der venter en svær kamp i Nordsjælland. Særligt, hvis de stærke SønderjyskE-forsvarere ikke kan tøjle hjemmeholdets hurtige spillere.

- Det er et godt hold. Dygtige tekniske spillere. Gode på gennembrud og i mand-mand-spil. De har egentlig mange forskellige typer, og det er sådan et hold, der måske ikke står så godt til os i forhold til deres mand-mand-spil, fordi de er så hurtige på fødderne. Så det bliver en udfordring, vi skal have løst. Det er ikke det tunge tryk, der kommer, som jo passer godt til den fysik, vi har.

Annonce
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Drømmedebut for Klavs Bruun: SønderjyskE vandt stort over TMS Ringsted

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Rotterne kommer på uønsket visit i private boliger: Anmeldelser fra borgerne steget voldsomt

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Esbjerg

Corona-status i Esbjerg: Smitten stiger i to nye bydele og mistanke om frygtet variant hos en person

Sønderborg

Blev det mørkt i stuen i aftes: Strømsvigt slukkede lyset hos 16.000 husstande

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Esbjerg For abonnenter

Strid om vandboring på vej i ekspropriation: Landmand vil have flere penge, end vandværket kan give

Sønderjyske Fodbold

Sorte tal over hele linjen: Både SønderjyskE-koncernen og  SønderjyskE Fodbold A/S leverer overskud i regnskabet.

Aabenraa

Efter katastrofevalg for DF: Ida har vippet Arne af pinden

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Haderslev

Bedste skruer op for julehyggen: Spis en hotdog med mundbind og den er gratis

Annonce