Annonce
Sydjylland

Sønderjyske kommuner taber millioner: Lokal politiker vil ændre skæv milliardordning

Christian Rabjerg Madsen (S) kalder på et nyt udligningssystem, så sønderjyske kommuner ikke oplever samme skævheder i fremtiden. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
Skævhed i udligningssystemet betyder, at flere sønderjyske kommuner bliver 135 millioner kroner fattigere næste år. Christian Rabjerg Madsen (S) vil arbejde for en mere effektiv ordning.

Velfærd: Det er dybt kritisk, at sønderjyske kommuner skal slette mange velfærdsmillioner fra deres budget, som i stedet ender hos velhavende kommuner. Sådan lyder meldingen fra folketingsmedlemmet Christian Rabjerg Madsen (S) fra Varde. Det drejer sig om kommunerne i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa, som i 2020 modtager 135 millioner kroner mindre i en fraflytningspulje i udligningsordning.

- Det er kritisabelt, at et udligningssystem, der burde tilgodese mindre kommuner ramt af en fraflytningsproblematik, faktisk gør det modsatte, siger Christian Rabjerg Madsen.

Pengene ender nemlig i stedet i lommerne på rigere kommuner såsom Frederiksberg og Gentofte. Disse kommuner har efter en oprydning i deres CPR-register fundet ud af, at mange udlændinge er fraflyttet deres kommune. Det betyder, at Frederiksberg og Gentofte i 2018 havde et stort nok fald i folketallet til at blive en del af udligningsordningen.

Ifølge mediet NB Økonomi viser tal fra Social- og Indenrigsministeriet, at 5, 17 og 17 millioner fra henholdsvis Haderslev, Sønderborg og Tønder derfor ender i kommunekasserne i Frederiksberg og Gentofte kommuner.

- Når små kommuner ramt af fraflytningsproblematik mister så store millionbeløb til rigere kommuner i hovedstadsområdet, skal der rettes op på disse uhensigtsmæssigheder, siger Christian Rabjerg Madsen.

Annonce
Det er kritisabelt, at et udligningssystem, der burde tilgodese mindre kommuner ramt af en fraflytningsproblematik, faktisk gør det modsatte.

Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet

Effektiv løsning har lange udsigter

Han er overbevist om, at Danmark er for lille til så store forskelle. Han forsikrer, at socialdemokraterne vil indkalde til forhandlinger om et nyt og mere effektivt udligningssystem.

- Når velfærdsniveauerne i kommunerne er så forskellige, så har vi brug for en god og fair udligning, og det har vi ikke i øjeblikket. Vi vil arbejde på et mere hensigtsmæssigt system, der fordeler pengene, så disse fejl ikke opstår igen, siger Christian Rabjerg Madsen.

Udligningssystemet er en stor og kompleks opgave, men det er for tidligt at løfte sløret for indretningen af det nye udligningssystem.

- Jeg tror ikke, der er nogen mennesker i Danmark, som på nuværende tidspunkt kan sige, hvordan vi helt konkret løser fejlene, siger Christian Rabjerg Madsen.

Udligningssystemet

  • Den kommunale udligningsordning har til formål at sikre, at alle kommuner har økonomisk bærekraft til at fuldføre deres opgaver.
  • For at vurdere om en kommune skal modtage eller aflevere penge til udligningssystemet, laver Økonomi- og Indenrigsministeriet nogle komplicerede tekniske beregninger, hvor kommunerne sammenlignes på en lang række parametre. Her vurderes det, hvor mange penge landets kommuner skal bruge for at levere ældrepleje, børnepasning, folkeskoler, kultur, fritidstilbud etc. med de forskelle, der nu er i befolkningssammensætningen.
  • Den kommunale udligning består både af en landsudligning og en hovedstadsudligning.
  • Landsudligningen omfatter alle landets 98 kommuner og er baseret på en beregning af forskellene mellem en kommunes udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter.
  • Hovedstadsudligningen omfatter, som navnet antyder, kun kommunerne i hovedstadsområdet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce