Annonce
Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-målscorer har været skuffet: Nu roser træneren ham

Rilwan Hassan sendte sit hold på sejrskurs og spillede i det hele taget en god kamp.  Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Rilwan Hassan har sparket døren ind til SønderjyskE-holdet, og træner Glen Riddersholm er meget tilfreds med sin genfødte midtbanespiller.

JV I HADERSLEV: Rilwan Hassan scorede det mål, der grundlagde SønderjyskE-sejren på 2-0 hjemme mod Lyngby og bragte SønderjyskE i front for nedrykningsspillet.

- Det er rigtig fint. Det er godt at få en sejr igen efter pokalfinalen, sagde matchvinderen efterfølgende.

Hassans gode kamp var en markering af, at han har spillet sig ind på SønderjyskE-holdet efter en svær sæson, hvor han ofte har været ude i periferien af holdet.

Annonce

- Jeg var skuffet i begyndelsen af sæsonen, og så kom jeg tilbage med noget sygdom. Nu har jeg fået masser af spilletid. Jeg er startet inde i fire kampe, og vi har fået fire sejre, så det er gået rigtig godt indtil pokalfinalen.

Hassan vil ikke fastslå, at han nu er blevet en fast spiller på holdet, men han føler, at tingene går i den rigtige retning.

Nu skal SønderjyskE forsøge at finde den lange vej til europæiske kvalifikationskampe.

- Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er for at komme med i Europa. Det er vigtigt for os. Efter nederlaget i pokalfinalen fokuserer vi på at få den kamp mod AGF og så komme med i Europa, siger Hassan om den mulige kvalifikation til internationale kampe.

Fremragende

Cheftræner Glen Riddersholm roste sin midtbanemand for at begynde at vise nogle af de takter, han er kendt for fra sin tid i FC Midtjylland.

- Han har været fremragende. Han var også en af vores bedste i pokalfinalen og i kampene op til. Der har han fundet sit gamle niveau. Han måtte desværre udgå nede i Viktoria Plzen (i begyndelsen af sæsonen, red.), hvor han i den første halve time var vores klart bedste mand på banen. Så har han ledt lidt efter både sin form og sin kvalitet. Han var også ramt lidt af noget corona, efter han kom hjem fra Nigeria. Så grundlæggende er han bare kommet lidt bagefter, og så har vi haft Rasmus Vinderslev, som i den grad er trådt i karakter i det her forår, og det har holdt ham lidt ude af holdet, siger SønderjyskE-træneren.

- Nu er han ved at finde tilbage til det niveau, vi kender ham for, og han har været en væsentlig årsag til, at vi har fået vendt tingene i den sidste del af sæsonen.

Glen Riddersholm mener, at holdet har draget fordel af Rilwan Hassans spidskompetencer.

- Han sætter tempo i spillet og holder international niveau i spillet i de små rum. Han er sindssyg hurtig fremad og også til at tage bolden til sig og komme ud af svære situationer, så vi kan spille på den anden side af et pres, siger Riddersholm.

- Det har vi virkelig kunnet gøre stor nytte af i en svær periode i foråret, så kæmpe cadeau til ham.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Jens og Inger er tredje generation på Cathrineberg: Nu sætter de proprietærgården til salg for 38 millioner kroner

Erhverv For abonnenter

22-årige Katarina var solgt første gang hun sad bag rattet i en bus:  - Det var fedt og overvældende pludselig at styre sådan et kæmpe køretøj

Annonce