Annonce
Sport

SønderjyskE måtte på bøvlet overarbejde i Odense

SønderjyskE måtte næsten som forudset knokle hårdt i Odense. Foto: Jacob Schultz

METALLIGAEN: Hvis tilskuerne til fredag ishockeykamp i Metalligaen mellem Odense Bulldogs og SønderjyskE var kommet for at se masser af scoringer, skulle de hellere være blevet hjemme foran fjerneren for at se X-faktor. Der var der nemlig næsten lige så få, der scorede for alvor.

De to første perioder forblev målløse, men for at tilskuerne trods alt skulle have lidt at diskutere indbyrdes, blev isen slidt godt og grundigt i retning mod straffeboksen.

Målene udeblev.

Gaaaaab var nok mere hørt end et forløsende jaaaaaaa, indtil tre minutter inde i tredje periode. Sebastian Ehlers serverede for Martin Larsen, som bragte fynboerne i front.

Føringen holdt i syv minutter, og så udlignede Matt Prapavessis til 1-1. Mere blev der ikke scoret, før de to hold måtte på overarbejde. Og efter fem minutters uforløst skøjteri, blev det hele afgjort på straffeslag. Kyle Wharton og Matt Prapavessis eksekverede for SønderjyskE, mens Patrick Galbraith stoppede to fynske forsøg.

Og så endte en bøvlet aften trods alt med en lidt mere munter bustur hjem til Vojens.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Hovborg har fået sin egen øl

Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce