Annonce
Sydjylland

To sønderjyder dømt for at stjæle entreprenørmaskiner

De to mænd blev dømt ved Retten i Sønderborg. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce

SØNDERJYLLAND: En 34-årig mand fra Aabenraa Kommune og en 28-årig mand fra Haderslev Kommune blev tirsdag dømt i en omfattende sag om indbrudskriminalitet. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Mændene blev ved Retten i Sønderborg dømt for indbrud mod virksomheder og institutioner flere steder i Sønderjylland, hvor de primært havde stjålet entreprenørmaskiner samt trailere til at køre maskinerne væk i. De blev desuden dømt for hæleri af entreprenørmaskinerne.

De stjålne genstande har en værdi på mellem 800.000 og en million kroner.

De to mænd blev derudover dømt for en række færdselsforseelser, blandt andet kørsel i narkopåvirket tilstand.

Hændelserne har fundet sted i perioden mellem november 2018 og den 1. maj 2019.

Den 34-årige, som var tiltalt for flest forhold, blev idømt tre års fængsel, mens den 28-årige blev idømt et år og tre måneders fængsel.

Begge modtog dommen.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Annonce