Annonce
112

Chauffør dræbt på motorvejen: Politiet undersøger årsagen

Uheld: En person har torsdag morgen mistet livet i et alvorligt færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej ved Rødekro.

Det oplyser vagtchef Nikolaj Hølmkjær fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau. Uheldet er sket klokken 7.09 i nordgående retning ved afkørsel 70 Aabenraa N, hvor en svinetransport har påkørt en forankørende lastbil.

Ifølge Ritzau er det chaufføren i svinetransporten, der har mistet livet, og de pårørende er underrettet.

Opdatering 12.39: Motorvejen skulle nu være helt genåbnet efter flere timers afspærring. I en periode var der endda spærret i begge retninger, da grisene fra svinetransporten skulle omlæsses. En enkelt af de 650 grise i transporten døde som følge af ulykken.

Opdatering 14:30: Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Nikolaj Hølmkjær fortæller, at politiet endnu ikke kender årsagen til ulykken.

- Men der har jo været en hastighedsforskel på de to lastbiler, som har forårsaget ulykken, men hvorfor den forankørende kørte langsommere, har vi ikke fået klarlagt endnu. Det samme er i øvrigt tilfældet med hastighederne, det er foregået med. Det er sket omkring klokken 07.10 om morgenen, og der er forholdsvis tung trafik på det tidspunkt, så det har formentlig spillet ind. Men vi ved det ikke endnu, siger han.

Der har været bilinspektører på ulykkesstedet, og begge lastbiler skal nu undersøges, så man kan komme nærmere et svar. Det skal blandt andet ske ved at granske den digitale takograf, som elektronisk registrerer oplysninger om køretøjernes og førernes aktiviteter, eksempelvis køretider og hastigheder.

Annonce
Ulykken har skabt omfattende trafikale problemer. Foto: Local Eyes
En chauffør i en grisetransport er torsdag morgen omkommet ved en ulykke på Sønderjyske Motorvej ved Rødekro. Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kom og få et konfirmationssæt

Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce