Annonce
Aabenraa

Sønderjyske musikskoleelever spiller med i verdens største online-orkester

Tvillingerne Barbara Brinch Hansen og Julia Brinch Hansen fra Aabenraa Musikskole har sammen med Victoria Maria Holm deltaget i et tysk rekordforsøg, hvor de har bidraget til verdens største onlineorkester. Privatfoto
De tre strygerelever Victoria Maria Holm, Barbara Brinch Hansen og Julia Brinch Hansen fra Aabenraa Musikskole har deltaget i et tysk rekordforsøg på at blive verdens største online orkester.

Aabenraa: Eleverne på Aabenraa Musikskole har som så mange andre været afholdt fra at gå i skole og spille sammen under coronapandemien.

Kontakten til lærerne er blevet holdt ved lige via online-sessioner og hjemme-øvning. Men tre elever har gjort mere end det. De tre strygerelever Victoria Maria Holm, Barbara Brinch Hansen og Julia Brinch Hansen har deltaget i et tysk rekordforsøg, som drejede sig om at blive verdens største online orkester.

Det har krævet en del træning,for at skulle indspille sin stemme i et tempo, som passer præcist til det store orkester. Det kræver, at man er rigtigt dygtig. Det kan enhver studiemusiker bevidne.

Der er derfor blevet øvet flittigt inden indspilningen på henholdsvis cello og violin. Alle bidrag er indspillet hver for sig og herefter klippet sammen.

Annonce
Victoria Maria Holm fra Aabenraa Musikskole valgte denne smukke lokalitet foran Gråsten Slot til at indspille sit bidrag til det tyske rekordforsøg. I alt 1320 musikere fra 44 lande har bidraget til det store online-orkester. Privatfoto

Musikere fra 44 lande

Orkesteret er et tysk initiativ, og det har resulteret i, at 1320 musikere fra 44 lande har været med i det virtuelle orkester.

Initiativtageren Jens Illemann fra Wewelsfleth i Schleswig-Holstein har tidligere haft en verdensrekord med verdens største real-life orkester på et stadion i Frankfurt, hvor flere end 7000 musikere deltog, og derfor fik han ved nedlukningen i marts ideen til at lave verdens største onlineorkester, fortæller Edna Rasmussen i en pressemeddelelse fra Aabenraa Musikskole.

Det er også ham, der står bag det store redigeringsarbejde. Herefter er forsøget blevet sendt til det tyske Rekord-Institut, som har godkendt forsøget som en verdensrekord. Alle deltagere har fået tilsendt et bevis.

Resultatet kan ses på You-tube, hvis man søger på ”Corona-Spezial World largest online-orchestra”.

På YouTube kan man søge på ”Corona-Spezial World largest online-orchestra” og her finde lyd og billeder fra verdens største online-orkester. Jens Illemann fra Wewelsfleth i Schleswig-Holstein har taget initiativ til koncerten og koordineret de mange musikere og deres bidrag. Privatfoto
Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Annonce