Annonce
Sønderjyske Fodbold

Sønderjyske nøglespillere er klar til pokalfinalen

Glen Riddersholm kan glæde sig over at kunne vælge og vrage i en stort set skadefri trup til pokalfinalen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Glen Riddersholm råder over en skadefri trup. Måske fordi SønderjyskE har roteret flittigt, siger han.
Annonce

Topscoreren stemplede ind lørdag.

Det var udmærket timing.

Christian "Greko" Jakobsen har i opstarten efter corona døjet med skader, men mod Silkeborg var han frisk nok til at komme ind fra bænken. Og frisk nok til at afgøre kampen med sin hovedstødsscoring.

Rilwan Hassan fik comeback, da han blev skiftet ind i samme minut som Christian "Greko" Jakobsen. Mads Albæk, som også har døjet med en skade, var allerede på banen.

Dermed var de tre vigtige midtbanespillere inden for kridstregerne på samme tid for første gang længe.

SønderjyskE's træninger mandag og tirsdag er lukket, så det er uvist, hvem der kommer til at starte inde mod AaB i finalen, men cheftræner Glen Riddersholm fortæller, at de tre i hvert fald er "inde i billedet til at blive valgt til den endelige kamptrup."

Mon ikke de alle er med i truppen.

Det ville ikke være nogen stor overraskelse at se Mads Albæk og lørdagens målscorer, Christian "Greko" Jakobsen, i startopstillingen.

Annonce

Rotation

Glen Riddersholm råder over en mere eller mindre skadefri trup - fraregnet langtidsskadede Jeppe Simonsen og Marc Pedersen.

Cheftræneren selv mener, at det kan skyldes, at der er roteret flittigt. Riddersholm har uden undtagelse brugt fem udskiftninger, siden det blev tilladt. 17 forskellige spillere er startet inde i kampene siden coronapausen. Med til historien hører, at skader og karantæne har tvunget en del af rotationen igennem.

Spillerne er dog pressede fysisk i det stramme program.

- Vi er blevet testet ligesom alle vores kolleger, siger han.

- Vi er måske kommet godt igennem, fordi vi har brugt rotationsprincippet ret kraftigt. Vi har mange spillere i gang, og det gør, at vi står med en god følelse. Vi har fordelt spilletiden ud på rigtig mange og føler os godt rustet til onsdag. Alle, inklusiv vores modstander, er trætte, men så konkurrerer vi på lige vilkår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Advokatundersøgelse uddeler kraftige tæv til tidligere VUC Syd-ledelse: Dårlig ledelse, inhabilitet og dokumentsjusk

Annonce