Annonce
Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE sælger Christian "Greko" Jakobsen til Lyngby

Christian "Greko" Jakobsens sidste kamp for SønderjyskE blev mod Lyngby. Det var 8. juli. Kampen endte 1-1, og Jakobsen lagde op til SønderjyskE's mål. Nu skifter han til netop Lyngby. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christian "Greko" Jakobsen forlader SønderjyskE. Lyngby Boldklub har købt offensivspilleren.
Annonce

SønderjyskE: Christian "Greko" Jakobsen skifter til Lyngby Boldklub.

Jakobsens kontrakt med SønderjyskE stod til først at udløbe ved årsskiftet, men allerede nu er offensivspilleren blevet solgt til superligakonkurrenten Lyngby.

Dermed mister SønderjyskE sin superligatopscorer i to af de tre seneste sæsoner. I denne sæson scorede Jakobsen otte mål i 29 kampe.

Årsagen til skiftet er, at Christian "Greko" Jakobsen, der kom til SønderjyskE fra Brøndby i 2017, har ønsket at vende tilbage til Sjælland.

- Christian Jakobsen har været en god spiller for os i flere sæsoner, men han har også flere gange ytret et stort ønske om at vende hjem til Sjælland, og da Lyngby Boldklub nu har ønsket at købe ham fri af kontrakten, har vi accepteret et salg, fordi det også var vores sidste mulighed for at få en transferindtægt på ham, idet hans kontrakt udløber til nytår og en forlængelse ikke lå i kortene, siger Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelelse.

Christian "Greko" Jakobsen nåede at få tre et halvt år i SønderjyskE. Han har spillet 112 kampe for klubben og scoret 27 mål. Han er den tredjemest scorende spiller i klubbens historie efter Johan Absalonsen og Tommy Bechmann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce