Annonce
Sport

SønderjyskE's overmænd smed pokalsejren i sidste minut

Frederikshavns målmand Tadeas Galansky stod en ny brandkamp, men i sidste minut blev han overlistet to gange. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

Rungsted Seier Capital leverede et forrygende comeback fra 0-2 til 3-2 og tog årets pokaltitel efter finalesejr over SønderjyskE's overmænd fra Frederikshavn. De to sidste mål blev scoret i kampens sidste minut.

Pokalfinale: Rungsted Seier Capital er pokalmestre anno 2019 efter en forrygende afslutning. I 3. periode vendte holdet 0-2 til 3-2 og tog altså pokaltitlen for næsen af Frederikshavn White Hawks.

En hård skæbne for Frederikshavn, der ellers har spillet en fantastisk finaleweekend ud fra holdets muligheder. Og hvor må Frederikshavns Cameron Spiro sove dårligt i nat. I starten af 3. periode havde amerikaneren et skud på indersiden af stolpen, som kunne have lukket kampen til 3-0.

I stedet reducerede Rungsted Seier Capital sekunder efter til 2-1, og i kampens sidste minut slog holdet til to gange og vendte 1-2 til 3-2.

I kampens første 33 minutter var der ellers ikke meget, der kunne henrykke de 2236 tilskuere til finalen ved Final 4. Først der faldt kampens første udvisning, og den tilfaldt Rungsted. Og så gik det lige pludselig stærkt. Kristian Jensen, der scorede sejrsmålet mod SønderjyskE fredag, gjorde det til 1-0 for Frederikshavn, og kun 18 sekunder senere blev det 2-0 ved Cameron Spiro.

I 3. periode havde Spiro så det formentlig afgørende mål på staven og indersiden af stolpen, inden Rungsted leverede det fantastiske comeback.

SønderjyskE drømte om at afslutte en pokaltørke siden 2015, men for Frederikshavn ville det have været holdets første titel siden 2002. Men Rungsted havde altså andre planer. Mattias Persson scorede det matchvindende mål med 36 sekunder igen, efter Tyler Fiddler havde udlignet med 57 sekunder igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce