Annonce
Sønderjyske Herrehåndbold

SønderjyskE slog Spellerberg og HØJ

Oskar Sunnefeldt blev topscorer for SønderjyskE i en træningskamp mod HØJ. Arkivfoto: Ole Nielsen
SønderjyskE mødte onsdag aften HØJ med Bo Spellerberg i truppen i en træningskamp. Jan Pytlick og hans spillere vandt sikkert.
Annonce

SønderjyskE: Der var ikke tvivl om udfaldet, da SønderjyskE onsdag aften mødte 1. divisionsholdet HØJ i en træningskamp.

SønderjyskE vandt 30-21, skriver klubben på sin hjemmeside.

HØJ stillede til start med blandt andre Bo Spellerberg i truppen.

Den tidligere KIF Kolding-profil kunne ikke forhindre en tidlig og markant sønderjysk føring. Ifølge SønderjyskE's hjemmeside var de lyseblå foran 5-1 og 9-2 på vej mod pausestillingen 16-9.

SønderjyskE trak yderligere fra efter pausen, og den største føring lød på 26-14.

SønderjyskE var i kampen uden Thomas Mogensen, Marcus Dahlin, Mikkel Hansen og Kristian Pedersen, mens Jon Andersen måtte udgå med en mindre skade. Oliver Eggert og Noah Gaudin fremhæves for fine præstationer.

Topscorer for SønderjyskE blev Oskar Sunnefelt med syv mål. Bo Spellerberg og Philip Kempf scorede hver syv gange for HØJ.

Assistenttræner Rasmus Glad Vandbæk var godt tilfreds med kampen.

– Vi er især tilfredse med vores start, hvor vi investerer meget i vores defensiv og viser en utrolig flot fight og udstråling. Det gør, at vi får kontraspillet til at fungere med sikre og nemme mål og hurtigt får knust HØJ. Vores midterforsvar med de tre stregspillere leverer på et højt niveau med stor fysik, og det er klart med til, at HØJ aldrig rigtig kom igang, siger han til SønderjyskE's hjemmeside.

– Jeg synes også, at vi ser en positiv udvikling i vores etablerede angrebsspil, men her skal vi blive endnu skarpere. Jeg vil gerne fremhæve Oliver Eggert, der præsterer på et højt niveau, og Noah Gaudin, der havde rigtig gode momenter.

SønderjyskE spiller træningskamp igen fredag klokken 15 i Skansen mod Ystads IF.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Kolding

Efter borgmesters nej til Eva Kjer: V-profiler undrer sig over indblanding

Annonce