Annonce
SønderjyskE Fodbold

SønderjyskE-tilhængerne kan følge deres hold allerede fredag

Fredag kan SønderjyskE endelig få lov at spille fodbold mod andre end sig selv. Foto: Jacob Schultz
Både fredagens kamp mod Kolding IF og tirsdagens mod FCK kan ses direkte.

SØNDERJYSKE: Tilhængerne af SønderjyskE behøver ikke at vente på genoptagelsen af superligaen, inden de kan se deres favorithold i kamp.

Både fredagens kamp i Kolding og tirsdagens træningskamp mod FCK i Parken i København kan følges direkte.

Fredag forsøger Kolding IF at livestreame kampen mellem 1. divisionsholdet og superligaklubben. Det foregår på klubbens youtube-kanal.

Tirsdagens kamp mellem FCK og SønderjyskE spilles klokken 15, og den kan ses direkte på TV3 Sport og Viaplay, hvis man ellers har adgang til den slags.

SønderjyskE spiller sin første kamp efter superligaens genstart ude mod Brøndby den 2. juni.

Kolding IF spiller allerede lørdag den 30. maj ude mod Fremad Amager i 1. division.

Annonce

Mødtes i vinter

Selv om det for mange føles som en evighed siden, der blev spillet fodboldkampe, er det kun nogle få måneder siden, de to hold mødtes senest.

Dengang var det 18. januar som opvarmning til forårssæsonen, og udfaldet blev lidt overraskende en sejr til Kolding IF på 1-0. Kampens enlige mål blev sat ind af Morten Hansen. Via Kolding IF's hjemmeside kan man stadig finde et sammendrag fra den kamp.

Nu skal man sjældent lægge alt for meget vægt på resultatet af en træningskamp - og sikkert slet ikke under de nuværende forhold - men alligevel plejer de vindende trænere som regel at være meget godt tilfredse med at sætte flueben ud for en sejr.

Om Morten Mølkjær eller Glen Riddersholm kan gøre det efter fredagens kamp, ved vi omkring klokken 16.50.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Svømmehalsdirektør er dybt frustreret over lange udsigter til genåbning: Op mod 200 kunder har skrevet til Slotssøbadet

Annonce