Annonce
Håndbold

SønderjyskE-træner fik hurtigt en god fornemmelse mod KIF

SønderjyskE-træner Kasper Christensen havde god grund til at være tilfreds med alle mand, da hans hold gennembankede KIF. Foto: Claus Thorsted
SønderjyskE-træner Kasper Christensen glædede sig over, at han igen fik gode præstationer fra alle sine spillere, da hans hold bankede KIF Kolding 36-23.

REAKTIONER: - Man kan godt komme til håndbold her i Skansen og få en god oplevelse. Nu har vi da vundet vores sidste tre hjemmekampe, hvis man tager slutspilskampen mod TTH med. Vi vil gerne gøre det godt på hjemmebane, og så ved jeg godt, det bølger en gang i mellem. Vi har en fantastisk hjemmebane, og det skal vi bare udnytte.

Kasper Christensen var klar i mælet efter SønderjyskE-sejren over KIF Kolding på hele 36-23.

Hjemmesejren over Skjern blev fulgt op, og nedturen mod Bjerringbro-Silkeborg var glemt.

- Jeg synes, vi spillede en god og disciplineret kamp og holdt os til vores plan og vores kompetencer. Det kan være, sejren blev lidt for stor til sidst, fordi Kolding stoppede med at spille, og det kan man måske sidestille med måden, vi stoppede med at spille oppe i Silkeborg. Jeg synes måske ikke, 13 var den rigtige forskel, erkendte SønderjyskE-træneren.

- Jeg synes, vi var bedst gennem hele kampen, og jeg havde ret hurtigt en fornemmelse af, at det ville gå godt.

Annonce

Godt fra land

Særligt spillere som Oliver Eggert og Sveinn Johannsson kom ind og gjorde god reklame for sig selv.

- Det er ikke nogen sag at bruge bredden, når de alle byder så godt ind. Det var lidt lige som i Skjern-kampen, at næsten ligegyldigt, hvem vi smed ind, så byder han sig til. Som jeg har sagt før, synes jeg, at vi har en god bredde, og vi kan skifte ud uden at miste niveau. Selvfølgelig kan vi skifte på nogle kompetencer, men det synes jeg også, vi får udnyttet i begge ender, sagde træneren.

Han er godt tilfreds med fire point efter tre ligakampe.

- Langt de fleste havde nok regnet med, at vi skulle gå ind til denne kamp med nul point, og selvfølgelig gjorde BSH-kampen ondt på vores stolthed, for vi skal aldrig tabe med 11 mål uanset, hvem vi spiller mod, lød det.

- Vi er godt fra land, og vi har sat barren for, hvad vi skal opnå i denne sæson. Det skal vi se, om vi kan ramme hver gang, vi spiller.

SønderjyskE spiller sin næste kamp allerede på fredag ude mod Nordsjælland.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

112

Lastbiluheld med skinker: Vindmølletransport får 22 timers ufrivilligt ophold i Ribe

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

112

Se billederne: Væltet lastbil med skinker forventes fjernet mellem klokken 13 og 14

Annonce