Annonce
Sønderjyske HH

SønderjyskE-træner om svensk stjerneskud: Han var exceptionel

Kasper Christensen var med rette voldsomt imponeret af SønderjyskE efter storsejren over Århus. Arkivfoto: Ole Nielsen
SønderjyskE-træner Kasper Christensen så sit hold levere en uvirkelig præstation i første halvleg af storsejren på 35-25 over Århus.

REAKTIONER: En talstærkt SønderjyskE-publikum har lige fået et nyt gaveønske. De ønsker sig en kopi af fredagens kamp mellem SønderjyskE og Århus. Præstationen i første halvleg af sejren på 35-25 er formentlig det bedste, et SønderjyskE-mandskab har præsteret i nyere tid. Det havde cheftræner Kasper Christensen også svært ved at komme uden om efter kampen.

- Det er måske noget af det bedste, jeg har været med til i SønderjyskE, hvis man kigger isoleret set på 30 minutter. Vi møder ikke et sekundahold. Vi møder et godt hold, der er fuldstændig på vores niveau, pointerede træneren, der forventer, at sejren giver holdet en stor spand selvtillid.

- Det er hverdag igen på mandag, men det her bør kunne give os et boost fremadrettet, sagde han.

Alene det at en fløjspiller blev topscorer for Århus er næsten historisk. Det plejer at være Nikolaj Læsø, Torben Petersen eller Anders Martinusen, men fredag var det den kommende SønderjyskE-fløj, Frederik Vinther. Bagkæden blev sat ud af spillet.

- Det var selvfølgelig en strategi at ramme deres skytter igen. Det er det nok for de fleste hold, der møder Århus, men vi fandt en god balance på dem, og det virkede til, at de igen havde svært ved at finde flow og timing i spillet. Vi dækkede rigtig godt op, og jeg synes, det var det, der gav os trygheden og basen i første halvleg, mente den imponerede træner.

- Der var ikke meget, der ikke gik op i en højere enhed.

- Det var næsten en uvirkelig første halvleg.

Annonce

Sunnefeldt blomstrer

Playmaker Oskar Sunnefeldt var eminent og spillede vel sin bedste kamp siden skiftet fra svenske Sävehof i sommer.

- Han var helt utrolig god. I de første måneder af sæsonen var han meget stabil defensivt, og så svingede han meget offensivt. Vi vidste, han skulle bruge noget tilpasning til den danske liga. Vi har set det til træning, men også i kampene fra midten af november, har der været rigtig mange gode præstationer og langt mellem de dårlige, sagde Kasper Christensen.

- Han var exceptionel i dag og begynder at finde ud af, hvordan han skal spille i den danske række, hvor han bliver mødt højere og mere fysisk, end han gjorde i Sverige, roste træneren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce