Annonce
Sønderjyske HH

SønderjyskE-træner: Vi skal spille flere gode kampe i træk

Kasper Christensen ser gerne, at hans SønderjyskE-hold kan holde højt niveau over flere kampe i træk. Foto: Ole Nielsen.

HÅNDBOLD: SønderjyskE-træner Kasper Christensen efterlyser flere gode SønderjyskE-kampe i træk efter mandagens nederlag ude mod Skanderborg, hvor holdet kom bagud 2-8 og tabte 26-30.

- Jeg synes jo, vi havde spillet kampen ud af vores hænder i de første 10-12 minutter. Vi fik en dårlig indgang til kampen, fordi vi brændte for store chancer. Det er problematisk, når vi møder et stærkt spillende Skanderborg-hold, sagde Kasper Christensen.

- Vi er svingende, men jeg vil ikke sige, vi er for svingende, for vi har et meget, meget ungt hold. Vi har mange unge spillere, som ikke har stået i så afgørende situationer. Jeg kan tage Jon Andersen, der ytrer det selv. Han kommer fra en stor klub (GOG, red.), men han har aldrig rigtig haft et ansvar. Det har han her. Og når Jon rammer ved siden af skiven, som han gør i dag, så gør det ondt på os. Så har vi så Addi (Arnar Birkir Halfdansson, red.), der går ind og spiller fantastisk, sagde træneren om sine to højre backs, hvor Jon Andersen spillede dårligt, og Halfdansson kom ind og scorede hele 10 gange.

Kasper Christensen mener, SønderjyskE var gode både i nederlaget i Aalborg og i storsejren hjemme mod Århus, men han vil se flere gode kampe i træk.

- Vi skal gerne op og sætte flere gode kampe i træk sammen.

Annonce

Islænding på klubjagt

Mandagens SønderjyskE-topscorer kunne ikke glæde sig over en god indsats af ham personligt.

- Det er ikke så sjovt at score 10 mål, når man taber, sagde Halfdansson.

Han føler sig alligevel sikker på, at SønderjyskE kommer med i slutspillet.

- Jeg ved, vi kommer i slutspillet. For det skal vi. Jeg tror det ikke. Jeg ved det, sagde islændingen, der også har et skråsikkert bud på, hvor mange point, det kræver i de sidste seks kampe.

- Otte.

Arnar Birkir Halfdansson forlader SønderjyskE efter denne sæson, men han ved endnu ikke, hvor karrieren fortsætter.

- Det ved jeg ikke endnu. Jeg er åben for alt.

- Det kommer nok. Jeg er et stille og roligt menneske.

Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Annonce