Annonce
forside

Sønderjyske Ungdom til tops i Divisionen!!

Silkeborg IF – Sønderjyske Ungdom 26-31 (13-15) Nanna Larsen 9, Rikke Petersen 9, Maria Terp 4, Kristina Matzen 3, Christina Østergaard 3, Sarah Nymann 2 og Lea Sørensen 1

Annonce

Så skulle det sidste af raketten skydes af. Vores 4. kamp i denne her uge, var på udebane mod Silkeborg IF. Et hold som har gjort det overraskende godt i Divisionen og som fighter med alt hvad de har. De spiller noget godt håndbold og jeg synes bestemt at de får noget nær det optimale ud af deres spillertrup. Jeg tror at de vil være lave nogle overraskende resultater i vores pulje, de fortjener i hvert fald ros fra min side af. Efter vores Pokalfinale i går, ved man selvfølgelig aldrig helt som træner, hvordan spillerne reagerer dagen efter. Vi var yderst opsatte på at slutte denne noget uforglemmelige uge af med 4. sejr ud af 4 mulige. Men Silkeborg havde tænkt sig noget andet og de satte os under pres fra starten af kampen. Vi havde slet ikke styr på forsvarsspillet og Silkeborg scorede stort set på alle deres chancer i starten af kampen. 14 minutter spillet og stillingen 10-7 til Silkeborg. Vi ændrede forsvarsopstilling for 2.gang og fik herefter bedre fat og samtidigt diskede Karen Steensen i målet igen op med nogle pragtredninger! 2 straffekast og flere store chancer blev snuppet og dette til trods for at hun blev skudt direkte i hovedet 2 gange i kampen. Men hun er sej og stod en fremragende kamp for os, da vi havde allermest brug for det. Vi viste god moral og kunne gå til pause foran med 2 mål. Vi havde ikke ramt storformen i 1.halvleg, men pigerne fightede det bedste de kunne og så var Nanna Larsen god for os i 1.halvleg. Lea Sørensen blev desværre skadet i slutningen af 1.halvleg og måtte udgå. Men dette slog os nu ikke ud, det fik os bare til at stå tættere sammen. Fra starten af 2.halvleg skal jeg love for at vi fik noget fart i benene og så fik vi endelig vist lidt af vores speciale. Maria Terp og Rikke Petersen var i særklasse og ingen kan som dem, sætte en modstander af. Rikke satte nogle meget vigtige mål ind, da vi havde mest brug for det. Det kan godt være at Rikke ikke er på landsholdet, men ikke om jeg ville bytte hende med en landsholdsspiller. Hun er sjælen på vores hold og passer perfekt ind her. Nanna Larsen buldrer bare derud af for tiden og hendes værdi for holdet stiger kamp for kamp. Det er imponerende, det niveau hun viser for tiden! Vi fik os bragt foran med 7 mål en overgang og selvom Silkeborg aldrig gav op og vi sløsede en del bolde væk, så kom sejren aldrig for alvor i fare i 2.halvleg. Men vi fik lov til at kæmpe hårdt for sejren og hvad kampen ikke havde af godt spil, havde den bestemt af intensitet! Vi var forsvarsmæssigt godt stillet i 2.halvleg, primært pga. af Østergaard som havde fuldstændig styr på Silkeborgs stregspiller i 2.halvleg, efter at hun havde drillet os noget gevaldigt i 1.halvleg. Vi fik Kristina Matzen tilbage på måltavlen og dette giver os klart mere bredde i det etablerede spil. Hun viste gode takter i dagens kamp og ser ud til at være tilbage på sporet igen. Hermed slutter vores uforglemmelige uge, som bød på 4 kampe og 4 sejre. Denne uge glemmer vi ikke foreløbig! Nu går der er par uger inden vi spiller kamp igen, men vi vil træne hårdt i tiden op til næste kamp, så vi kan fortsætte vores succesbølge herefter jul…

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes, og baråbningstider udvides i fase 4  

Esbjerg

Skole, gymnasium og fodboldklub sender hundredevis af unge i selvkarantæne: Mundbind kan være på vej til skolerne

Annonce