Annonce
SønderjyskE Ishockey

SønderjyskE vandt målfattigt opgør langt mod nord

SønderjyskE fik fuldt udbytte ud af turen til Frederikshavn. Foto: Claus Thorsted

SØNDERJYSKE: Den lange bustur var ikke forgæves.

SønderjyskE hentede tirsdag aften en sejr på 2-1 i Frederikshavn, hvor de tre mål blev scoret i den første halvdel af kampen.

Sønderjyderne kom foran efter et kvarter, da Daniel Madsen assisterede Mathias Borring Madsen.

Efter 27 minutter bragte Mads Larsen balance i regnskabet, men hjemmepublikum i Frederikshavn blev hurtigt gjort tavs igen. Mindre end fire minutter senere scorede Phil Lane til 2-1 for SønderjyskE. MacGregor Sharp blev noteret for assist.

Herefter formåede SønderjyskE at holde frederikshavnerne fra scoringer, og klogeligt nok undgik gæsterne dumme udvisninger. Begge hold modtog to gange to minutters udvisninger i løbet af kampen.

SønderjyskE fik pointene med hjem i bussen. Den lange tur var ikke forgæves.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce