Annonce
Vejen

Sønderskov holder julemarked for 30. gang

Den smukke gamle herregård ved Brørup danner rammen om endnu et stort julemarked. Der jules to weekender op imod jul, og på markedet finder man alt fra nybagte klejner til smukt pyntede juletræer. Arkivfoto
To weekender op imod jul vil den gamle herregård være smukt pyntet op. Besøgende vil kunne handle i de mange boder og smage på julens lækkerier.

SØNDERSKOV: Så juler de igen på Sønderskov. Faktisk gør de det for 30. gang, og den gamle, smukke herregård vil i weekenderne 23. - 24. november og 30. november - 1. december byde på et stort julemarked med alt, hvad et ægte julehjerte måtte begære.

Museet på Sønderskov har fejret jul lige siden, det flyttede ind i den gamle herregård syd for Brørup.

Det årlige julemarked er årets største arrangement på museet, og det holdes oppe af de mange frivillige hjælpere og aktører, hvoraf mange vender tilbage år efter år.

Sønderskov fyldes igen i år med spændende boder, fyldt med masser af varer. I Riddersalen og på gårdspladsen vil der være levende musik, blandt andet leveret af Vejen Musikskoles elever. Bagerst i haven ved Havehuset vil der være en hyggelig julecafé, hvor man kan købe en varm kop kaffe eller en kold sodavand og nyde lune æbleskiver eller et stykke kage.

Her kan man også lave sin egen juledekoration eller købe pyntegran med hjem. Fra smedjen vil der lyde taktfaste hammerslag, og en svag duft af røg vil komme én i møde.

Annonce

Jul på Sønderskov

* Jul på Sønderskov tiltrækker hvert år cirka 2.200 gæster fra Vejen Kommune og opland.

* Cirka 25 frivillige personer hjælper med at afvikle arrangementet.

* Jul på Sønderskov løber over to weekender: 23. - 24. november og 30. november - 1. december. Arrangementet afvikles i tidsrummet fra klokken 11-16.

* Der betales entré; børn har gratis adgang.

Kør gratis med hestevogn

Traditionen tro vil man kunne i forbindelse med julemarkedet på Sønderskov kunne få en gratis tur med hestevogn, og i herregårdens køkken vil man lave vafler og koge klejner. Klejnerne koges efter en gammel hotelopskrift fra Holsted, og man kan få smagsprøver og en opskrift med sig hjem.

På førstesalen findes Juleklippeværkstedet og Nissehulen. Juletræer vil være pyntede, og i herregårdens Havestue vil et stort træ være pyntet, som det så ud i starten af 1900-tallet på Askov Højskole.

Der julehygges både om store og små, når der er "Jul på Sønderskov". Arkivfoto
Julebag i køkkenet og nykogte klejner - mums. Arkivfoto
Har man lyst, kan man få en gratis tur med hestevogn i de idylliske omgivelser ved Sønderskov. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

112

Mand bankede kvindes hoved i gulvet

Vejen

Imerco lukker i det nye år

Annonce