Annonce
Kultur

Sønderskovs ny leder vil gøre os mere nysgerrige

Museumsleder Anne Cathrine Lorentzen: - Noget af det, som vi fremover skal være gode til på museet, er at skabe refleksion, at sætte tingene i perspektiv og pirre de besøgendes nysgerrighed. Foto: Søren Dippel
Museumsleder Anne Cathrine Lorentzen stammer fra Norge, hvor hendes bedstefar har været museumsbestyrer på Fram Museum i Oslo. Hun har også været museumsinspektør i Den Gamle By i Aarhus.

Et af de steder i Vejen Kommune, hvor man som besøgende rigtigt kan få lov til gå på opdagelse, er Museet på Sønderskov ved Brørup. Den gamle Sønderskov Herregårds historie fortaber sig langt tilbage i middelalderen, og museets arkæologer graver sig til stadighed endnu længere tilbage i egnens og Danmarks historie. De senest fem års fund af danefæ og sølv- og guldskatte har været intet mindre end historiske.

Siden 15. januar har cand.mag. Anne Cathrine Lorentzen også hørt med til historien om Museet på Sønderskov. Som ny museumsleder har hun selv brugt god tid til at gå på opdagelse for at lære herregården og museet og husets mange medarbejdere og frivillige hjælpere at kende.

Hun er uddannet kunsthistoriker og har læst arkitekturhistorie, og derigennem har han tidligere hørt om og læst om herregården Sønderskov.

Museumsinspektør har hun også været nemlig i Den Gamle By i Aarhus, hvor hun havde ansvar for museets 1970’er-lejligheder.

Annonce

karriere

Den ny museumsleder på Museet på Sønderskov Anne Cathrine Lorentzen har tidligere været ansat som museumsinspektør i Den Gamle By i Aarhus.

Hun har også været ansat: i Københavns Stadsarkiv, på Naturhistorisk Museum i Aarhus, hos rigsantikvaren i Norge, på Norsk Arkitektur Museum i Oslo og hos AquaGlobe i Skanderborg.

Også unge frivillige

Anne Cathrine Lorentzen stammer fra Norge, hvor hendes bedstefar Toralv var museumsbestyrer på Fram Museum i Oslo. Fram var skibet, som i sin tid sejlede den norske polarforsker Roald Amundsen og hans mandskab til Sydpolen.

- Det er sikkert min bedstefar Toralv, der har givet mig inspiration til at fordybe mig i museumsverdenen, siger Anne Cathrine Lorentzen, der også har læst teoretisk museologi og har bifag i idéhistorie og klassisk arkæologi.

Hun har læst på universiteter i Bergen, Oslo, i København og Aarhus.

Hun har læst på universiteter i Bergen, Oslo og i København. Det var i Oslo i 1995, hun mødte sin mand Søren Thomsen. I dag bor parret i Skanderborg, hvor den ny museumsleders datter Helene på 11 år også bor.

- Jeg vil gerne dyrke samarbejdet og vil forsøge at rekruttere endnu flere frivillige. Måske vil der også være unge mennesker, som vil kunne være interesserede, siger Anne Cathrine Lorentzen.

Hun pendler hver dag til arbejde i bil fra Skanderborg. Turen tager en god times tid, og undervejs holder hun af at lytte til en god lydbog. Lige nu er det Tom Buk-Swientys bog om Wilhelm Dinesens Slagtebænk Dybbøl, hun lytter til.

Hver morgen, når hun møder på arbejde, foretrækker hun at benytte Sønderskovs køkkenindgang. Her kan hun glæde sig over den buldrende i herregårdens gammeldags smedejernskomfur.

- Noget af det, som vi fremover skal være gode til på museet, er at skabe refleksion, at sætte tingene i perspektiv og pirre de besøgendes nysgerrighed.

Hemmelig lem i loftet

Den ny museumsleder har sit kontor oppe under herregårdens loft, hvor hendes egen nysgerrighed straks blev pirret. Fra Sønderskovs smukke baghave har hun nemlig bemærket loftsvinduer i taget oven over sit kontor.

- Så gik jeg på opdagelse og fandt en hemmelig lem i loftet til et loftsrum, hvor jeg fandt en stak gamle papirer, som vi nu skal have gennemgået.

Noget af det, som museumslederen endnu ikke har fundet, er de monogrammer, som herregårdens besøgende i gamle dage lod indridse i et par af vinduesruderne.

Til gengæld har arkæologer på museet senest fundet en del stolpehuller med spor af bebyggelse, fra jernalderen og dels i slutningen af stenalderen og genstande der kan dateres tilbage til 200-tallet et sted i Askov, hvor der efter planen skal opføres boliger. De arkæologiske undersøgelser her har stået på i nogle uger, og de slutter som planlagt med udarbejdelsen af en rapport.

4. marts venter der museets besøgende et foredrag Arkæologien Rundt, hvor museets arkæologer præsenterer de vigtigste fund fra de mange udgravninger i 2019.

- Jeg vil gerne dyrke samarbejdet og vil forsøge at rekruttere endnu flere frivillige. Måske vil der også være unge mennesker, som vil kunne være interesserede, siger den ny museumsleder på Museet på Sønderskov Anne Cathrine Lorentzen. Foto: Søren Dippel
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Tage kæmpede mod tyskerne, men blev siden nazist: - Du skal vide, at vi ikke tror, du var en Forbryder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

70-årige Birthe føler sig umyndiggjort: Pludselig kunne hun ikke overføre penge fra egen netbank

Sydjylland For abonnenter

Børn føler sig flove og anderledes: Konfirmationstiden udpensler familiers manglende ressourcer

Annonce