Annonce
Sønderborg

Søpark får cirkelformet bro og renoveret stensætning

Sådan kommer den nye bro på Nordborg Sø til at se ud.
Til foråret bliver der etableret en cirkelformet bro, der giver mulighed for en gåtur ud på Nordborg Sø.
Annonce

Nordborg: Parken ved Søvænget i Nordborg er ved at blive renoveret. Parken får blandt andet  en cirkelformet bro, og med støtte fra Udviklingsforum Nordals retableres en gammel stensætning ved bækken og langs søbredden.

Når etableringen af den nye park ved Søvænget er færdig vil der være græsplæne, stier, en lille plads med bænke, genforeningsstenen med dronningebuske og bed med buskroser.

Der vil desuden være et renoveret bækforløb med stensætning og en bro over. Dertil kommer til foråret en cirkelformet bro, der giver mulighed for en gåtur ud på Nordborg Sø.

- Jeg synes, det er en utroligt spændende park, vi er i gang med at etablere ved Nordborg Sø. Jeg er sikker på, at den vil øge interessen for en oplevelsestur i Nordborg, uanset om man bor der eller er turist. Nordborg har en smuk placering helt ned til søen, og med parken og den flotte, runde bro bliver den kvalitet fremhævet, siger Aase Nyegaard (Fælleslisten), der er formand for teknik- og miljøudvalget.

Annonce

Forum giver støtte

Renoveringen har allerede været i gang i et stykke tid med udgangspunkt i det projekt, der tidligere i år blev godkendt af teknik- og miljøudvalget. Men på baggrund af ønsker fra Udviklingsforum Nordals er projektet nu suppleret yderligere. Der åbnes op omkring bækkens udløb, og den gamle stensætning ved bækken retableres.

Den oprindeligt planlagte bro med form som et uendelighedstegn ville koste 2,5 millioner kroner. Det var 1,5 millioner dyrere end planlagt, derfor bliver broen cirkelrund med en radius på 15 meter.

En del af broen bliver en flydebro, da søens bundforhold ikke egner sig til nedramning af pæle.

Den samlede udgift til parken er knap 1,4 millioner. Broen koster 800.000 kroner. Byrådet har sat en million af til projektet, mens Udviklingsforum Nordals bidrager med de manglende 360.000 kroner.

Udviklingsforum Nordals har ønsket at anvende 240.000 kroner til retablering af den gamle stensætning ved bækken og langs søbredden. De i alt 600.000 finansieres fra Udviklingsforum Nordals’ samlede pulje på otte millioner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ejvind er ny holdkaptajn for indsamling af  julehjælp til fattige børnefamilier:  248 har allerede søgt om mad og gaver

Annonce