Annonce
Haderslev

Søren Berlevs Rock'n roll-hotel gæster Haderslevhus

Berlev’s Rock’n’Roll Hotel giver 5. april koncert i Haderslev. PR foto
Det gamle spillested Haderslevhus er klar med nye toner og gensyn med den lokale sanger Esben Hegelund. Gasolin-trommeslager Søren Berlev er også med.

Haderslev: Berlev’s Rock’n’Roll Hotel indtager i denne tid landets spillesteds- og festivalscener. Det bringer dem forbi Haderslev, hvor de fredag 5. april kan opleves kl. 21 på Haderslevhus.

Søren Berlev var i 1970'erne trommeslager i Gasolin, så med læderstøvlerne solidt plantet i 70’ernes riffbaserede rockmusik står Søren Berlev og hans rock’n’roll-hotel klar til at levere god gammeldags rock. Materialet har været undervejs gennem en årrække, men det er omsider lykkedes rock-veteranen at samle et hold af dedikerede musikere, der ikke kun spiller men lever og ånder rock’n’roll på lige fod med trommespilleren selv.

Ud over forsanger Esben Hegelunds vokal udgøres bandet af guitaristen Erik Winther og bassist Søren Fjalland. Søren Berlev sidder selvfølgelig selv ved trommerne.

Med sig i bagagen har bandet det anmelderroste album "You Can Make It!", som er produceret af Flemming Rasmussen i Sweet Silence Studios.

Der er 70 VIP-billetter inklusiv mad inden koncerten.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

112

Mand straffet for at kaste med sin hund

Annonce