Annonce
Danmark

Søren Pind afslører indhold af møde mellem PET og FBI-chef

Eksperter mener, at tidligere justitsminister Søren Pind kan have brudt sin tavshedspligt i ny bog.

En passage i Søren Pinds bog "Frie ord" kan vise sig at blive problematisk for den tidligere justitsminister og Venstre-politiker.

Det skriver Politiken torsdag.

Pind refererer og citerer direkte fra et møde med det amerikanske forbundspoliti (FBI) i USA i 2015.

Her var emnet Politiets Efterretningstjenestes (PET) samarbejde med FBI om efterforskning af syrienkrigere.

Flere straffe- og forvaltningseksperter siger til Politiken, at Pind med passagen kan komme i karambolage med reglerne for tavshedspligt.

Pind skriver i bogen, at "formålet med mødet var at sikre, at samarbejdet mellem PET og FBI også strakte til at gå tættere på syrienkrigerne i Danmark".

Pind fortæller dermed direkte om PET’s samarbejdspartnere og arbejdsmetoder, mener eksperterne.

Det var netop den type oplysninger, der i januar førte til dom i byretten over tidligere PET-chef Jakob Scharf for brud på tavshedspligten.

Hvis dommen over Scharf stadfæstes, "kan Pind få et problem". Det siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

- Pind går ovenikøbet længere end til blot at omtale nogle møder, idet han også redegør for indholdet af drøftelserne, herunder at det var op til amerikanerne, om man ville give grønt lys for anvendelse af oplysninger, som USA havde bidraget med, siger han til Politiken.

Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing er enig.

Han påpeger, at reglerne om tavshedspligt er "fuldstændig de samme, om man er tidligere justitsminister eller tidligere PET-chef".

- Som justitsminister har man flere forskellige kasketter. Man er politiker i nogle sammenhænge, og i andre er man chef for et ministerium. Og Søren Pind var det sidste til det møde, siger Sten Bønsing til Politiken.

Hverken Søren Pind eller PET ønsker at kommentere historien over for Politiken.

I en sms skriver Søren Pind til avisen:

- Jeg har ikke noget at føje til ud over det, der står (i bogen, red.). Forstår godt, Politiken spørger og hensigten bag, men netop derfor vil jeg ikke deltage i et show.

/ritzau/

Annonce
Artikel på Politikens hjemmeside om Pind
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce