Tønder: "Kan vi være det (anlægget, red.) bekendt overfor Tønders borgere og de turister, som kommer til byen? (...) Selv om man siger, at der skal være vildt natur, så ser dette anlæg ud som om, at byen er ludfattig og ikke har råd til noget, hvor den er under afvikling".
Sådan skriver borger Søren Malchow blandt andet i et Facebook-opslag, hvor han klager over de massive tilgroninger, man lige nu kan se i Vidåen foran Hostrups Hotel.
- Jeg synes overhovedet ikke, at det er pænt. Det ser ud som om, at man ikke vil ofre noget på det. Man har brugt så mange millioner kroner på det fine anlæg, og så holder man det ikke ved lige. Så ser det ud som om, at man ikke har ret mange penge at gøre med. Det er et kedeligt signal at sende, siger Søren Malchow, der bor i Rørkær.
Søren Malchow er særligt bekymret for, turisterne bliver skræmt væk fra byen, når anlægget ikke ser mere vedligeholdt ud.
- Jeg kan jo frygte, at når turister kommer udefra og ser, hvordan det ser ud, at de så tænker: "Nå, er det bare sådan, at Tønder ser ud? Skal vi køre til en anden by i stedet for"?
Meget opvækst i år
Der er dog ikke noget, der tyder på, at tilgroningerne skyldes besparelser eller en kommune, der er ligeglad med anlægget ved Vidåen. Ifølge Natur og Vandløb, der hører under Miljø og Natur i Tønder Kommune, er man opmærksom på tilgroningerne i Vidåen. Så sent som mandag formiddag i denne uge var afdelingsleder Jan Daniel Fandrey ude og kigge på anlægget.
- I passager går vi ind og fjerner vegetation, så man får noget udsigt fra Kongevej til Mølledammen. Både på den sydlige og nordlige side af Vidåen kommer vi til at fjerne noget på grund af udsigten. Vi kan være glade for, at vi i Tønder har så fin en natur så tæt på, siger Jan Daniel Fandrey.
Arbejdet ved Vidåen
- Vegetationen ved Vidåen udgøres af: Pil, rødel, brombær, brændenælder, natskygge, dueurt, gederams og al anden træopvækst.
- Vedligeholdelsen af Mølledammen og snæbelstryget koster årligt mellem 40.000 og 50.000 kroner.
- Arbejdet udføres med hånd og kratrydder.
Opvæksten og tilgroningerne afhænger meget af regn og solskinstimer. Jan Daniel Fandrey er også enig med Søren Malchow i, at tilgroningerne i øjeblikket er massive.
- Vi ligger i den gode ende. Vi har konstateret, at der er meget vækst set i relation til forrige år. Det er en kombination af, at vi har haft en meget våd maj, men nu er der kommet meget sol, så det har bevirket, at planterne kommer nu, siger Jan Daniel Fandrey.
Til gengæld køber han ikke argumentet med, at tilgroningerne skulle skræmme turisterne væk.
- Generelt er det jo godt at se, at byens borgere er engagerede. Men det er en meget subjektiv mening. Min egen holdning er, at det er utrolig smukt, og jeg synes også, at det er fint, at det ikke er barberet helt ned, siger Jan Daniel Fandrey.
Gang i debat-strømmen
Søren Malchow lagde sit opslag om Vidåen op i to lokale Facebook-grupper, hvor opslagene til sammen har fået 277 kommentarer fra borgere, der både var enige og uenige med Søren Malchow.
- Jeg er meget overrasket over, hvor mange der har kommenteret på det. Jeg havde ikke regnet med, at det ville give så meget debat, siger han.
Men kan du forstå argumentet, der lyder, at vi bør lade naturen gro, så vi kan få mere biodiversitet?
- Jeg kan sagtens se argumentet, men bare ikke der hvor vandgennemstrømningen skal kunne fungere. Hvis ikke vandet kan komme igennem, så kan det ophobe sig, siger Søren Malchow.
Fire gange om året bliver græsset og tilgroningerne omkring Vidåen slået ned, og i næste uge vil man gøre det samme. Her kommer der gang i en græstrimmer.
- Vi arbejder altid ud fra regulativet, så vi går ikke ind og fjerner alt opvækst, når det ikke er til gene for vandføringen. Vores interesse er ikke det visuelle - det er det vandløbstekniske. Og der er planterne ikke i vejen, siger Jan Daniel Fandrey.
